Dyrenes Liv: I Pattedyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 526
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HVALERNE
481
fedtet; dens Tykkelse er kun ringe; men under den ligger der et meget tykt Lag Spæk. Hudens Glathed letter Bevægelsen af den umaadelige Masse, og Fedtlaget forringer dens Vægt, erstatter en varmere Haarklædning og yder tillige den fornødne Modstand mod det mægtige Tryk, som Hvalerne maa udholde, naar de sænker sig ned i større Dybder; endelig gør de meget store Lunger det muligt for dem at opholde sig temmelig længe under Vandet.
Hvalerne undgaar saa meget som muligt at nærme sig Kysterne. Kun Medlemmerne af én Familie gaar undertiden temmelig langt op i Ferskvand, dog ikke gerne længere, end Højvandets Virkning naar. Alle de øvrige forlader ingensinde det salte Vand, men gennemvandrer mere eller mindre regelmæssig kortere eller længere Strækninger af Havet.
Alle Hvaler er Dyr, som bevæger sig med Lethed. De svømmer ganske fortrinligt, uden nogen kendelig Anstrængelse og mange med en utrolig Hurtighed. I Almindelighed holder de sig nær ved Overfladen; maaske stiger de kun ned i større Dybder, naar de er bievne saarede. De dukker op med Panden og en Del af Ryggen,
Finhval (Blaahvalen).
naar de vil trække Vejret. Saa snart en Hval kommer op, udpuster den under en snøftende Støj det Vand, som er trængt ind i de kun ufuldkomment lukkede Næsebor, og det med saa stor Kraft, at Vandet opløses i fine Draaber og, blandet med den udaandede Lufts Damp, slynges 5—6 Meter i Vejret. Straalen kan bedst sammenlignes med en Dampsøjle, som undviger af et snævert Rør; den høje Snøften minder ogsaa om den Støj, som under givne Omstændigheder frembringes af Dampen. En Vandstraale som den, der slynges i Vejret af et Springvand, udstøder ingen Hval, uagtet det fremstilles saaledes af mange Tegnere. Næseborene sidder saaledes, at Hvalen, 'idet den dukker op, altid kommer først op med dem. Man kan antage, at en roligt og uforstyrret svømmende Hval i det mindste aander én Gang hvertandet Minut; men man har ogsaa iagttaget, at Dyrene kan blive meget længe under Vandet. Erfarne Hvalfangere paastaar saaledes, at visse Hvaler, naar de saares, kan forblive indtil 80 Minutter under Vandet. Derimod er det en Kendsgerning, at disse Dyr dør forholdsvis meget hurtigt, naar de kastes op paa det Tørre.
Hvalerne lever af dyrisk Føde og tager sandsynligvis kun tilfældigt Planter til sig. Netop de største Arler ernærer sig af de
Brehm: Dyrenes Liv, 1. 31