Dyrenes Liv: I Pattedyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 526
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
492
DYRENES LIV
større Forsigtighed — 80 dræbte Hvaler bedækkede Stranden; ikke en eneste var undkommen.«
Nær beslægtede med Grindehvalen er Spækhuggerne (Orca) som udmærker sig ved deres høje, tilbagebøjede Rygfinne, der i Afstand ligner en Sabel.
Den almindelige Spækhugger, norsk: Vagnhund (Orca gladiator) er allerede fra de ældste Tider bekendt for sit Rovbegær. Den bliver 7—8 M. lang og findes overalt i det nordlige Atlanterhav. Man ser den svømme rask om, sædvanlig 5, 6 i Række, spejdende over hele Overfladen. Den gør ikke alene Jagt paa Sæler — deraf et andet norsk Navn: »Kobbeherre« — samt paa mindre og større Fisk, deriblandt Helleflyndere, men ogsaa paa Havets Kolosser, de store Bardehvaler. »Ti eller flere Spækhuggere,« skriver Pon-toppidan, »bider sig saa fast i Hvalens Sider, at de bliver hængende der i henved en Time og ikke giver Slip, førend de har udrevet en Klump Spæk af over en Alens Størrelse. Under saadanne Angreb brøler Hvalen frygteligt, ja springer mangen en Gang favnehøjt op over Vandet; da ser man, at dens Bug ligeledes er besat med Fjender. Undertiden tumler disse saa længe om med Slagtofret, at de næsten har flaaet det og revet Spækket af det« (Se Billedet S. 487).
Den hyppigste af alle Delfiner er det almindelige Marsvin, der hører til Slægten Phocaena, som kendes paa den jævnt skraa-nende Pande, den ikke paafaldende høje Rygfinne og det store Antal Tænder i hver Kæbe. Marsvinet eller Tumleren, paa norsk: Nisen, (Phocaena communis) bliver 1,5—2 M. lang. Den glinsende Hud er paa Ryggen sort, paa Siderne hvidgraa og paa Bugen hvidlig. I begge Kæber findes der paa hver Side 23—25 Tænder.
Det er Marsvinet, man møder paa enhver Rejse over Østersøen, Kattegat og Nordsøen; men som dets egentlige Hjem maa man betragte hele den nordlige Del af det atlantiske Hav. Det holder sig mest til Kysterne og vandrer af og til op i Floderne; det er saa-ledes gentagne Gange blevet truffet i Rhinen og i Elben ovenfor Magdeburg, og man har fældet det baade ved Paris og London. Om Eoraaret drager det efler Sildene og forfølger dem med en saadan Iver, at Fiskerne hader det, fordi det skader Erhvervet og undertiden sønderriver Garnene og fortærer de deriværende Fisk. Stærkere Garn bliver dog ofte Marsvinets Undergang, idet det bliver hængende i dem og kvæles.
Marsvinet er selskabeligt og samles undertiden i meget store Flokke, som bliver længe sammen. Ofte leger det paa den mest tiltalende og afvekslende Maade med andre af sin Art; det tumler og boltrer sig i Vandet, springer op i Vejret o. s. v.
I Danmark drives der lidt Fangst i Isefjorden (Bramsnæsvig) og i Lillebælt ved Middelfart.
Den spidssnudede Delfin eller Springeren (Delphinus