HVALERNE
493
delphis), bliver ca. 2 M. lang. Tændernes Antal udgør sædvanligvis 32—47 i hver Kæbe; dog har man ogsaa fældet Springere, som ialt havde det store Antal af 212 Tænder. Det er denne Art, der under Navnet Delfin saa ofte omtales af de romerske Digtere. Den er udbredt i Middelhavet, det nordlige Atlanterhav og Nordsøen, og den gaar hyppigt ind i Kattegat.
I Væsen og Færd minder den ganske om Marsvinet og sine andre Slægtninge, men er endnu mere livlig, lunefuld og oplagt til Leg. Snart boltrer den sig langt fra Kysten i rum Sø, og snart gaar den højt op i Floderne; sædvanligvis træffes den i Flokke paa
Marsvin.
6—10 Individer; disse kommer fra det fjærne Skibene i Møde og omkredser dem længe under kaade Lege, idet de uafladeligt dukker op og ned.
Næbhvalerne (Hyperoodori) har en stærkt forlænget Snude. Med Alderen taber denne alle sine Tænder, eller bibeholder i alt Faki kun to i Underkæben. Den almindelige Døgling, ogsaa kaldet Næbhval og Andehval (H. rostratas) er den mest bekendte Art. Den er af indtil 10 Meters Længde og kan indeholde indtil 11 Tdr. Tran, der betales meget højt, da den er stærkt spermacet-