Dyrenes Liv: I Pattedyr

494 DYRENES LIV holdig. Døglingen gennemstrejfer i smaa Flokke Atlanterhavet og den sydlige Del af det nordlige Ishav. Allerede i 1819 offentliggjorde Humboldt nogle Iagttagelser om en Delflnart, som bebor de store Floder i Sydamerika. Amazon-delfinen (Inia amazonica) har en endnu længere Snude end Døglingen, nemlig et smalt, trindt, med stive Haar besat Næb med 66 — 68 spidse, noget krumme Tænder i hver Kæbe. Saavidt vides, bebor denne Ferskvandshval saa godt som alle Sydamerikas Floder mellem den 10de0 n. og den 17de® s. Br. Den er langsommere og mindre livlig end Springeren og lever sædvanligvis kun i Smaaflokke. Foruden Smaafisk skal den tillige æde alle Slags Træfrugter, som Narhvaler. fra Grenene falder ned i Floderne. Dens slanke Legeme er 2—3 Meter langt, og dette Maal gælder endda kun Hannen; Hunnen er blot halvt saa stor. Den østlige Halvkugles Ferskvandshval, Gangesdelfinen (Plata nista gangetica) har en opadbøjet, noget tyk Snude ^og kun 30—32 Tænder. Fedtfinnen paa Ryggen er kun antydet ved en Fedtknude. Dyret lever i Forindiens Floder. Det er ligesom de andre Delfiner selskabeligt og tager Fisk, Skaldyr m ni. samt efter sigende Frugter og Ris. Muligt stammer disse Plantedele dog fra Maveindholdet af de fortærede Fisk. Narhvalen (Monodon monoceros) udmærker sig fremfor andre Hvaler ved den ejendommelige Maade, hvorpaa Hannens Overkæbe er væbnet. Vandret fra den udgaar der nemlig 2—3 M. lange