Dyrenes Liv: I Pattedyr

ABERNE 59 kvindeligt! Og det er da heller ikke Oldtidens Folk — hverken Herodot, Plinius eller andre, — der har døbt den saaledes. Hos de gamle Ægyptere nød Hamadryas stor Forherligelse, og paa deres Oldtidsmindesmærker staar den som den øverste i sin Slægt. Deres hellige Billedskrift fremstiller ofte Aber; men Hamadryas — og allid en gammel Han — afbildes siddende Alteret, modtagende Menneskenes Tilbedelse. Ofte ser man ogsaa som Dommer, dømmende over Menneskenes Gerninger; har da en Vægt foran sig og maaler med alvorsfuldt Blik de pende Skaale. En dyb den var, udtrykkes i havde Ægypternes af og len me udsprang Frygt! Mærkværdigt nok har Ægypterne ikke været ene om at hædre denne Abe. Alle Beboerne i Afrikas indre Steppeegne og en stor Del af Abessinierne bærer deres Haar kæmmet og skilt ganske som Hamadryas. Nu til Dags nyder den dog ikke længere hed er for stor til, at den kan vinde Menneskets Venskab. Heller ikke findes den længere vild i Ægypten. Derimod i Abessinien saa Brehm den ofte, og han kan derfor af egen Erfaring berette om dens Liv: kun paa den den vip- Ærefrygt for den Guddom, hvis Sindbillede alle de ægyptiske Billeder. Sandsynligvis Tilbedelse Hamadryas af Krokodilen og sam-Aarsag: den af Kappebavian. guddommelig Ære i disse Lande; dens Skadelig- Hatnadryasaben findes udbredt over alle Abessiniens og Sydnu-biens bjærgfulde Kyststrækninger og er temmelig almindelig saa vidt, som Regnen naar. Jo rigere Bjærgvegetationen er i en Egn, desto mere foretrækker Aberne den; Vand i Nærheden er en nødvendig Betingelse for deres Velvære. Flokkene vandrer undertiden fra de højere Bjærge ned til de lavere Højdedrag i Samchara og i Ørkenbæltet langs Kysten, men de fleste forlader dog ikke Højbjærgene.