ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
74 DYRENES LIV guldgult Pandebaand og i det hele paa rigere Farvetegning end de øvrige Arter. Om Klamreabernes Liv i fri Tilstand har vi især faaet Oplysninger af de Rejsende Alexander von Humboldt, Prins Maximilian af Wied og Schomburgk. I Guyana findes de kun i det indre af Skovene og ikke højere oppe end 500 M. over Havet, saa at de ganske unddrager sig de køligere Bjærgskove. I Reglen bemærker man dem i Flokke paa ca. 6 Stykker, Klamreabe. sjældnere enkelt- eller parvis og endnu sjældnere i større Skarer. Hver saadan lille Flok vandrer stille og rolig sin Vej, søgende efter Føde og ubekymret om alle andre, ikke farlige Væsner. Deres Bevægelser maa kaldes hurtige, sammenlignede med Brøleabernes; thi Lemmernes betydelige Længde fremskynder baade deres Løb og Klatring. Med de lange Arme fatter de viden om og iler derfor endog med ringe Anstrengelse altid saa hurtig bort, at Jægeren ikke har nogen Tid at give bort, hvis han vil følge dem. I deres Trætoppe optræder de med megen Sikkerhed, klatrer behændigt og gør undertiden smaa Spring. Under disse Bevæget- ser kaster eller slynger de deres Lemmer hid og did paa ganske besynderlig Vis. Halen bliver sædvanlig først strakt fremefter for at søge et Holdepunkt, inden Aben bestemmer sig til at forlade den Gren, hvorpaa den sidder. Undertiden finder man et helt Selskab, der har hængt sig op ved Halen og danner den mest paafaldende Gruppe. Ikke sjældent sidder eller ligger Familien i træg Ro paa Grenene, solende sig velbehageligt, ofte med Hovedet bøjet bagover, Armene paa Ryggen og Øjnene vendt mod Himlen. Paa jævn Grund humper de møjsommeligt afsted; Gangen er vaklende og i højeste Grad usikker, og den lange Hale, der, som i Fortvivlelse, flyttes hid og did for at give Ligevægt, gør Bevægelsen dobbelt kejtet. For øvrigt har europæiske Iagttagere aldrig set Klamre-