Dyrenes Liv: I Pattedyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 526
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
DYRENES LIV
— er kort sagt ægte Aber. Allerede i Brasiliens tidligere Dyreverden var de repræsenterede, og man finder dem endnu der i alle større Skove, sædvanlig i temmelig talrige Flokke, hyppig blandede med andre nærstaaende Arter.
I Fangenskab viser de næsten alle Marekattenes Egenskaber og flere til endda. Trods deres, selv for Aber, usædvanlige Urenlighed er de Kæledyr hos Indianerne, hvorfor man ofte finder dem tamme hos disse. Ligesom Bavianerne holder de af bedøvende eller berusende Midler. »Puster man Tobaksrøg paa en Sapaju eller holder noget Snustcbak hen foran den, saa klør den sig over hele Legemet med sand Vellyst og lukker Øjnene i Velbehag. Den samme Nydelse fremkaldes, naar man giver den en tændt Cigar. Te, Kaffe, Rom og andre ophidsende Drikke gør lignende Virkning.« (Schomburgk).
Af alle Sapajuer er Cay eller Kapucineraben (Cebus Capu-cinus') den mest bekendte. Cay betyder i Guarany-Sproget »Skovens Beboer«, men benyttes nu kun sjælden i Europa. Kapucineren er en af de største Arter og naar 45 Ctm. Krop- og 35 Ctm. Halelængde. Den kendes frem for alt paa sin nøgne, allerede hos Ungen rynkede eller foldede Pande, der er lyst kødfarvet. En mere eller mindre mørkebrun Tone er den fremherskende Farve; Tindinger, Kindskæg, Strube,
Kapucinerabe med Bandage. Bryst, Bug Og Overarme
er lysebrune. Dens Hjemstavn er især Brasilien, og dens Udbredelsesomraade strækker sig saavel ud over den sydlige Vendekreds som over Andesbjergene. Fra Bahia til Columbia er den overalt almindelig. Den foretrækker Skove, der ikke er bevoksede med tæt Underskov. Den største Del af sit Liv tilbringer den i Træerne, som den kun forlader for at drikke eller for at besøge en Majsmark. Et fast Opholdssted har den ikke. Sædvanlig træller man den i Familier paa 5 å 10 Individer, af hvilke de fleste er Hunner. Dyret er vanskeligt at iagttage, da det er frygtsomt og sky. Rengger er kun tilfældig kommen til at anstille sine Iagttagelser. En Gang vaktes hans Opmærksomhed ved en behagelig, fløjtende Tone, og han opdagede da højt oppe i et Træ en gammel Han, der saa sig forsigtig om og derpaa nærmede sig; efter den fulgte tolv eller tretten Aber af begge Køn. Tre Hunner bar Unger paa Ryggen eller under Armen.