Dyrenes Liv: I Pattedyr

78 DYRENES LIV at den har forsøgt at redde sig ved Svømning; derimod ved man, at den snart omkommer, naar man kaster den ud i Vandet. T Fangenskab er den udsal for mange Sygdomme, men især for Snue og Hoste, og ligesom sine Fætre i den gamle Verden faar den otte Svindsot. Den Alder, den kan naa, anslaas til ca. 15 Aar. Dens aandelige Egenskaber fortjener vor fulde Anerkendelse. Den lærer i Fangenskab straks i de første Dage sin Herre og Vog er at kende, søger hos ham Føde, Varme, Beskyttelse og Hjælp, betror sig fuldtud til ham, glæder sig, naar han leger med ^en, finder sig gerne i at blive drillet af ham, viser ved Gensynet efter Adskillelse en løssluppen Glæde og underkaster sig tilsidst saa fuldstændig sin Husbond, at den snart ganske glemmer sin Frihed og halvvejs bliver Husdvr. Forøvrig slutter den sig ikke alene til Menneskene men ogsaa til de Hus- dyr, sammen med hvilke den lever. Det sker ikke sjelden i Paraguay, al man opdrætter den sammen med en ung Hund, der maa være Ridehest for den. Bliver den skilt fra denne, bryder den ud i Skrig, og ved Gensynet overvælder den den med Kærtegn. Dens Kærlighed er imidlertid ogsaa i Stand til at bringe Ofre; thi under Slags-maal med andre Hunde forsvarer den sin Ven med stort Mod. Ganske anderledes optræder Dyret, naar det maa taale Mishandling. Føler det sig stærk nok, saa sætter det haardt mod haar t og bider dygtigt til, naar det fornærmes; men frygter det sin Modstander, tager det sin Tilflugt til Forstillelse og forsøger at hævne sig paa ham, hvis det uformodet kan overfalde ham. ° Kapucineren er højst slikvorn, og opdages dette, lærer den snart at stjæle og anvende alle Kneb og Fif. Griber man den paa fersk Gerning skriger den allerede iforvejen højt op af Frygt for Straf; men bli’ver den ikke opdaget, da lader den saa uskyldig og frygtløs, som om der intet var sket. Mindre Genstande skjuler den i Munden, naar den bliver forstyrret, og æder dem først senere. Dens Havesyge er stor: Hvad den en Gang har faaet fat i, lader den ikke