Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

76 af disse Forestillingskredse, som længe havde rørt sig saa smaat i Krogene, rigtig Vind i Sejlene. Sten for Sten nedbrydes da den stolte Bygning, som det 17. Aarhundredes og endnu ældre Tiders Tro paa de ædle Stenes kraftige Egenskaber er. Men herom i et følgende Kapitel. Før der gaas over til den specieliere Fremstilling af Ædelsten- Amuletternes Anvendelse, skal dog forudskikkes et Par Ord om Be- grebet: Amulet. Dette har nutildags en Klang af Overtro. Amuletter hører ikke mere til de officielle Lægemidler. Anderledes var Forhol- det i det her studerede 17. Aarhundrede. Man finder i Datidens Skrifter Amuleta forklarede som „et udvendig paa Legemet anvendt naturligt Lægemiddel“ 1), ganske analogt med alle andre Medikamen- ter. Dog var det ofte Skik at sondre 2) mellem de naturligt virkende, tilladelige Amuletter saasom Pæonrod og lignende, Arsenik, Kvik- sølv, ogsaa Ædelstene 3), — og paa den anden Side de utilladelige, trolddomsagtige Amuletter f. Eks. Sedler med Abracadabra og lignende magiske Formler, hvormed Tidens populære Lægebøger var fyldte, og som brugtes meget af alle. Disse sidste Amuletter er absolut forkastelige, selv om de muligvis havde nok saa kraftige Virkninger. Det var Djævelens og Mørkets Gærninger, ved hvis Hjælp ingen Kristen burde søge at genvinde sin Sundhed; thi — som Sennert siger ’); — „man bør ikke gøre noget ondt for at opnaa noget godt“. Som overalt i det 17. Aarhundrede lurer Trolddomsfrygten ogsaa bag *) Se f. Ex. Jacobus Wolff: Curiosus amuletorum scrutator... Fran- cof. & Lips. 1692. 4°. Serutin, amuletor. medicum pag. 23: „...exter- num atque naturale medicamentum“. 2) Wolff 1. c pag. 538 ff. Paa lignende Maade udtaler mange andre sig. Her skal blot exempelvis nævnes et Skrift af den i sin Tid bekendte Pariser-Læge Joannes Renodæus: Institvtionvm pharmacev- ticarvm libri qvinqve. Parisiis. 1608. 4°. pag. 16, hvor Amulet-Spørgs- maalet belyses meget klart, ogsaa berørende Stene med formentlige mærkelige Egenskaber: Aétites. 3) Saaledes sondrer Untzer mellem de naturligt virkende, tilladelige Epilepsi-Amuletter f. Ex. Pæon-Rod, Elsdyr-Klove og Smaragd i Mod- sætning til de utilladelige trolddomsagtige Sigiller. [Matthias Untzer: TEPONOSOAOTTA chymiatrica. Hoc est epilepsiæ .. descriptio ... Halæ Saxon. 1616. 4°. pag. 239 ] — Dette kun som Exempler. 4) Daniel Sennert: De Chymicorum eum Aristotelicis et Galenicis consensu ac dissensu. Witeb. 1619. 8 °, pag. 614, hvor han kritiserer de Anskuelser, som Paracelsus nærede angaaende Sigiller og lignende Amuletter, („non sunt facienda mala, ut eveniant bona“.)