Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

75 der er ikke mindre smuk end udrustet med kraftige Egenskaber1), — baade glæder Øjet, er smuk at se til og udøver sin heldbringende Virkning paa Legemet" 8). Men, hvorom alting er, saa blev de ædle Stene i det 17. Aar- hundrede brugte som Amuletter, oftere eller sjældnere maaske, men dog brugte. Det følgende vil vise dette nærmere. Man kunde dis- kutere om, hvorvidt denne eller hin specielle Virkning nu ogsaa virkelig kunde ventes af denne eller hin ædle, dyre Sten. Men de for det 17. Aarhundrede typiske Forfattere tvivler ikke om Prin- cipet: at det i visse Tilfælde kunde være gavnligt at bære ædle Stene paa sit Legeme. At gøre dette var ligesaa tilladeligt som at anvende andre ydre Midler i Sygdomme. Man drog her kun Nytte af de Kræfter, hvormed Gud mentes at have begavet ogsaa de ædle Stene til Menneskets Gavn. Og her var ingen Grund til at frygte Djævelens Argelist. Det var først, naar man indlod sig paa fordægtige Fremgangsmaader med mystiske Tegn etc. eller prøvede paa at opnaa Virkninger, der for en nærmere Undersøgelse maatte vise sig at være overnaturlige, — at der var Fare paa Færde. Først henimod Aarhundredets Slutning faar den Tvivl og Kritik & Leipz. 1680 4 °, pag. 716], at Ringen skulde bæres paa den venstre Haands 4. Finger „aus Ursachen I dass er eine gewisse Gemeinschaft mit dem Hertzen håbe / und dass eine sonderbare Adere oder Sehne / oder Puls-Ader zu demselben / von Hertzen hergehe ..Paa denne allerede i Oldtiden (se J.Langius: Epist. med. volvmen tripart. Francof. 1589. 8°. pag. 794.) forekommende Idé tror Brown selv ikke. ’) Saadanne Halskæder med ædle Stene: „Am halse zu tragen vor ein blöde vnd dunckel Gesichte" afbildes i: G. Bartisch: O&ØAAMO- AOYAETA Das ist / Augendienst. Newer vnd wolgegrundter Bericht Von vrsachen vnd vrkentnus aller Gebrechen / Schäden vnd Mängel der Augen... Dresd. 1583. in Folio. Bl. 35-36. 2) Lævinus Lemnius: De miracvlis occvltis natvrae. 1581. 8°. Lib. II cap. XXX pag. 210: „Itaque annuli gestamen, aut monile non minus decenti quårn efficaci gemma decoratum & oculos oblectat, aspectuque gratum est, & vim salubrem in corpus exerit". — Paa ganske samme Maade hedder det hos Johannes Wittichius: Bericht von den wunderbaren Bezoardischen Steinen... Leipzig. 1589. 4°. Fortalen, at rige og fornemme Folk „sich sehr befleissigen der Edlen gesteine I nicht allein vmb jhres schönen glantzes willen / sondern vielmehr wegen viel vnd mancherley kreffte vnd tugend / so jhnen von der Natur / zum theil wieder die gifft / zum theil wieder aller hand kranckheit vnd gebrechen sein eingepflantzet...“.