Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
74 telig tilkom Gud *): med andre Ord, Mennesket er forledt til at dyrke Mørkets Magter. Tilsidst vil da Djævelen svige alle sine Løfter; alle de Forhaabninger, som Mennesket, der stolede paa Ædelstenen (og Djævelen) nærede, vil blive til intet, og Sjælen føres bort til den evige Ild ’). Saa stor Fare var der paa Færde, naar man ved Ædelstenes Hjælp søgte at bringe overnaturlige Virkninger i Stand. Og vel at mærke: Boetius de Boot tvivler ikke om, at noget saadant kunde være muligt; han fordømmer det kun. Tilbage bliver da de ædle Stenes formentlige medicinske og andre naturlige Virkninger, — et ikke ringe Omraade, hvor man trygt kunde bruge ædleStene: udvendig paa Legemet, som især medicin- ske Amuletter, og indvendig som Lægemidler, med lige saa stor Ret som den, hvormed man anvendte alle andre Naturens og Guds Gaver som Vaaben mod Sygdom og Død før Tiden. A. Ædle Stene, anvendte udvendig paa det menneskelige Legeme mod Sygdom osv. Som Amuletter gjorde man ogsaa i det 17. Aarhundrede ret ud- strakt Brug af de ædle Stene. Ja, ret beset bar man dengang maaske aldrig nogen ædel Sten, indfattet i en Ring eller paa anden Maade paa sit Legeme, uden at der laa andet og mere end et Smykkehensyn bag. I hvert Fald har Forholdet været saaledes ved Aarhundredets Begyndelse; thi der er ingensomhelst Grund til at antage, at An- skuelserne i det 17. Aarhundredes Begyndelse havde forandret sig synderligt fra det, som i 1581 kommer til Orde hos Lemnius*): „En Fingerring3) eller en Halskæde, prydet med en Ædelsten, ’) Boetius de Boot: Gemm. et lap. hist. 1647. 8°. pag. 96. ’) Lævinus Lemnius: De miracvlis occvltis natvrae libri IIII. Ant- verpiae. 1581. 8°, en Bog, som ogsaa herhjemme er bleven læst, ikke blot af Naturforskere, men ogsaa andre. Den citeres f. Ex. af J e n s Dinnyssönjersin: Om Miracler / Tegn oc Obenbaringer. Kiöben- hafn. 1631. Eij v. 8°. *) Om Brugen af Ringe med ædle Stene som andet og mere end Smyk- ker kan henvises til: Giacinto Gimma: Delia storia naturale delle gemme. Tom. I. Napoli. 1730. 4°. pag. 173 ff. Samt til: Frie dr. D. Ring: Die Ringe. Erlang. & Leipz. 1757. 8°. — Man mente i det 17. Aarhundrede [Thomas Brown: Psevdodoxia epidemica Franckf.