Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

73 allerede oftere citerede Skrift. Jeg skulde ikke beskæftige mig længere hermed, hvis ikke denne sidstnævnte Forfatter udtalte sig meget klart og interessant om Spørgsmaalet og søger at udsondre, hvad der maa betragtes som fordægtigt eller rent ud Djævelens Værk, og paa den anden Side, hvad der er tilladeligt. Boetius de Boot mener1) først og fremmest, at alle over- troiske Ceremonier ved de ædle Stenes Anvendelse er forkastelige. Og dernæst vender han sig (p. 86 ff) skarpt mod alle de Forestillinger om, at ædle Stene kunde gøre rig, afholdt og velset, lykkelig, sejrrig, forudseende, ja give Spaadomsevne og lignende, som Middelalderens Stenbøger2) er fyldte med, og som ogsaa det 16. Aarhundrede lige ned til Boetius de Boots’s Tid fablede om 8). Alt saadan noget maa man ikke vente at opnaa ved at bære visse bestemte Ædelstene, indfattede i bestemte Metaller og med bestemte Tegn indridsede. Thi slige Goder er Guds Gaver. Kun af hans Naade faar man dem (p. 96). At søge dem ad andre Veje, er at henvende sig til Mørkets stærke Magter, til Djævelen selv, som i dette Tilfælde virker med Ædel- stenen som Redskab: „Djævelen4) bevirker og giver nemlig med Ædelstenen som Redskab, hvad der alene af Gud bør gives og ud- virkes". Men saasom Djævelen er ond, kan han ikke gøre Mennesket en sand Velgærning. End ikke naar Mennesket tilsyneladende op- naar et Gode ved Ædelstenens (Djævelens) Hjælp, er det at lide paa. Thi det hele er kun en Snare, som Djævelen lægger for Men- neskets Fod „for saaledes ... let og ligesom gradvis at forlede Men- nesket til Trolddom" 5). Naar Djævelen nemlig mærker, at et Men- neske lader sig blænde og stoler mere paa Ædelstenene, der skal kunne gøre ham rig, lykkelig etc., end paa Gud 6), af hvis Haand han i Ydmyghed burde tage alle disse Naadegaver, da er Djævelens onde og snedige Plan lykkedes. Da har Djævelen Sjælen i sit Garn, og han har begyndt at tilvende sig den Ærefrygt og Tillid, som ret- x) Boetius de Boot: Gemmar. & lapid. hist. 3. ed. Lugd. Bat. 1647. 8°. pag. 96 nederst. 2) Se f. Ex. Marbodæus: De lapidibus pretiosis Enchiridion. 1531. 4°. 8) Se exempelvis Franciscus Rueus: De gemmis aliqvot... Ed.se- cunda. Tigvri. 1566. 8°. 4) Boetius de Boot 1. c. pag. 96: „Diabolus enim per gemmam facit et dat, quod a deo solo dari, vel fieri debet". 6) Boetius de Boot 1. c. pag. 96: „ut hoc modo ... facile, tanquam per gradus hominem ad malefaciam ducat magiam". *) Boetius de Boot 1. c. pag. 91 nederst.