Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

72 har. Hvis de ikke kan bevise det, maa man stemple deres Amuletter som utilladelige og af Gud forbudte, med andre Ord: Djævelens og Mørkets Gerninger. Sennert imødegaar de forskellige Indvendinger paa en Maade, der kan staa for Kritiken den Dag i Dag og vidner fordelagtigt om hans Skarpsindighed. Lad nu ogsaa være, siger han x), at alle Skorpioner paa Jorden staar under Himmeltegnet Skorpionens Indflydelse. Men hvad ved- kommer saa dette det Billede af en Skorpion, der ofte indgraveres i en Ædelsten-Amulet? En levende Skorpion og Billedet af en saadan er ikke det samme, og fordi den første maaske staar under Himmeltegnet Skorpionens Indflydelse og faar visse Egenskaber gennem himmelsk „Influens", saa er dette derfor ikke ogsaa Tilfældet med en Skorpions Billede. Fremdeles indrømmer Sennert2), at Himmellegemerne udøver deres Indflydelse paa de jordiske Ting: ét Himmellegeme har Ind- flydelse paa Smaragden, et andet paa Diamanten o. s. v. Men naar det er Tilfældet, vil de i Stenene indgraverede Tegn være aldeles overflødige: den himmelske Influens vil naa frem til Ædelstenene, hvilken Form disse end har, og hvad enten disse er betegnede med Planet-Tegn eller ej. Og her er Sennert saa heldig at kunne be- raabe sig8) paa selve Gale nu s. At en Mand som Sennert aabent udtaler den Mulighed, at Djævelen kan være medvirkende Aarsag til de mærkelige Virk- ninger, som man mente at kunne frembringe ved Hjælp af ædle Stene med indridsede Himmeltegn etc., viser, hvor gennemsyret med Trolddomsfrygt Tiden var, og hvor opskræmt man blev ved alt hemmelighedsfuldt og uforstaaeligt. Man faar her tillige et godt Indblik i, hvor vidt forskellig fra Nutidens den Betragtningsmaade var, som man i det 17. Aarhundrede anlagde overfor de ædle, dyre Stene. Tanken om, at muligvis Djævelen virker gennem de ædle Stene, dukker Gang paa Gang frem i det 17. Aarhundredes Litteratur. Man møder den, naar Talen bliver om ædle Stene, hvis Udseende ændres som Varsel om Ulykker, (hvorom senere). Og den kommer til Orde i vel det 17. Aarhundredes berømteste Stenbog, Boetius de Boot’s *) Sennert: De Chymicorum ... consensu ... 1619. 8 °, pag. 614. 2) pag. 615. s) 1. c. pag. 617.