Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

71 als Pirnbraten / er hat den Teufel im Busen / im Hosen-Sack / im Finger-Ring . . Saa kunde det komme saa vidt, at det rent ud blev skrevet l): „Satan er det, der har lært Menneskene at indridse i de ædle Stene Himmeltegn, Billeder af forskellige Genstande og Dyr samt overtroiske Tegn, bestemte til magisk Brug. Sligt kan ingen Kraft have, uden fra Djævelen. . Og gælder dette maaske kun Jøderne og fjærne Tider, saa taler den berømte Wittenberger Professor Daniel Sennert2) om sin egen Tid. Hans Anskuelse er det 8), at hvis de ædle Stene har nogle kraftige Egenskaber fra Naturens Haand, saa virker de ogsaa uden, at Figurer indridses i dem. De benyttede Himmeltegn og lignende kan ingen Kraft have i sig selv. De kan muligvis paavirke Fantasien og derved bringe mærkelige Virkninger i Stand. Eller de benyttede Tegn kan ved Djævelens Hjælp blive kraftigt virkende. Figurerne tjener da til at minde de onde Aander om den Pagt, der er indgaaet med dem, der bærer den med Figurer prydede ædle Sten. Her stak Djævelen Hestefoden frem. Og det nytter ikke, fortsætter Sennert4), at de, som benytter Ædelsten-Sigiller og lignende, paastaar, at der er aldeles ikke Tale om nogen stiltiende Pagt med Mørkets Magter, idet det hele jo sker uden nogensomhelst Art Besværgelser. Thi saa maatte de først bevise, at Figurerne har Virkninger, som Ædelstene, Metaller og lignende ikke 1) Franciscus I m per a tu s: De fossilibvs opvsculvm. Neapoli. 1610. 4°. pag. 39: Først omtales Ædelstenene i Aaron’s Brystsmykke: „Satana postmodum suadente, in ipsis [o: gemmis] sculpta fuere sæpé coelestia signa, varié rerum animaliumque imagines, ac superstitiosi characteres, & sculpturæ ad magicos vsus destinatæ; quæ nullam vim habere queunt, nisi å dæmone“. — Sml. Petrus Goldschmid... Verworffener Hexen-und Zauberer-Advocat. Hamburg. 1705. 8°. pag. 378: „Es ist ein bekandtes / dass die Hexen und Zauberer allerhand Amuleta ... gebrauchen I ihre Teuffels-Kiinste auszuuben / und diese in specie genennete Dinge werden von Gold / Silber / Edelgesteine / und andern Materialien gemachet / und auch auf dieselbe gemahlet und geschrieben / oder gar in dieselbe mit Griffeln hinein gegrabeu/ nach Anweisung ihrer teuffelischen Unterweisung". ’) Daniel Sennert: De Chymicorum cum Aristotelicis et Galenicis consensu ac dissensu. Wittenb. 1619. 8°. pag. 614 ff. 2) Sennert 1. c. pag. 617—19: „Gemmæque, si quas vires naturales habent, sub quacunque figura illas exserunt...“. 4) pag. 621.