Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
81 Stykker og ligesom Bjærgkrystallen ansaas for „kold i 2. Grad" ’). Der synes at være en særlig Grund, hvorfor Bjærgkrystallen blev fore- trukken som udvendigt kølende Middel for Feberpatienter, selvom sagtens nok den Omstændighed, at det nævnte Mineral forholdsvis let kunde faas i store Stykker og formes efter Behag, har været med- virkende. Jeg tror, at bagved ligger den ældgamle Forestilling om, at Bjærgkrystallen egentlig er en Slags Is. At man virkelig har haft denne nu. forglemte Idé i Minde, naar Talen var om at bruge Bjærg- krystal som kølende Middel for Feberpatienter, derom vidner Caspar Neumannn’s* 2) Ord: „Ich halte dafiir, wenn die gählige Kuhlung nicht gefährlich wäre, dass man weit besser mit einem gantz einfältigen Stiicke Eiss, als mit diesem Plinianischen Fabel-Eise reussiren". Det skal dog ikke forties, at der kendes en enkelt Angivelse af, at andre ædle Stene end netop Bjærgkrystallen kunde bruges i det omtalte Øjemed. Caspar Bartholin3) siger, at Agat „ kan bruges af Feberpatienter i Munden og i Haanden ligesom Bjærgkrystal". Men denne Angivelse er aldeles enestaaende, og trods ivrig Efter- forskning i talrige Skrifter har jeg intet andet Steds fundet noget lig- nende udtalt; det er altid Bjærgkrystal, der nævnes til dette Brug. Mod voldsomme Blødninger (Næseblod og lign.) mente mani det 17. Aarhundrede at have et godt Middel i at bære visse ædle Stene udvendig paa Legemet eller holde dem i Haanden. Edderkop- Stenen 4 5) kunde bruges i dette Øjemed; men navnlig gælder dette de saakaldte „Blodstene", ved hvilket Navn — som allerede nævnt — ret forskellige Mineraler betegnedes. Blodstenenes Anseelse som blodstillende Middel var meget grundfæstet i det 17. Aarhundrede. Jeg skal her nøjes med at henvise til, hvad Robert Boyle 6) be- *) Th. Corbeius: Pharmacia simplicium et compositorurn bipartita. Fran- co!. 1656. 4°. pag. 577. a) Casp. Neumann: Chymiæ medicæ dogmatico-experimentalis Tomi IV. Pars II. Ziillichau. 1755. 4°. pag. 19. 8) Casp. Bartholinus: Systema physicum. Hafniæ. 1628. 8°. Bl. 391: „Febricitantibus in ore & manu, ut crystallus". 4) I. H. Heucherus: Araneus homini perniciosus et salutaris. Viteb. Saxon. 1701. 4°. § 34: „omnes hæmorhagias incantamenti instar sistere credunt". Se ogsaa: W. Franzius: Historia animalium. Francof. & Lips. 1712. 4°. [Bd. II.] pag. 3594. — 5) Robert Boyle: Specimen de gemmarum origine et virtutibus. Ham- burg. 1673. 8°. pag. 198. 6