Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

81 Stykker og ligesom Bjærgkrystallen ansaas for „kold i 2. Grad" ’). Der synes at være en særlig Grund, hvorfor Bjærgkrystallen blev fore- trukken som udvendigt kølende Middel for Feberpatienter, selvom sagtens nok den Omstændighed, at det nævnte Mineral forholdsvis let kunde faas i store Stykker og formes efter Behag, har været med- virkende. Jeg tror, at bagved ligger den ældgamle Forestilling om, at Bjærgkrystallen egentlig er en Slags Is. At man virkelig har haft denne nu. forglemte Idé i Minde, naar Talen var om at bruge Bjærg- krystal som kølende Middel for Feberpatienter, derom vidner Caspar Neumannn’s* 2) Ord: „Ich halte dafiir, wenn die gählige Kuhlung nicht gefährlich wäre, dass man weit besser mit einem gantz einfältigen Stiicke Eiss, als mit diesem Plinianischen Fabel-Eise reussiren". Det skal dog ikke forties, at der kendes en enkelt Angivelse af, at andre ædle Stene end netop Bjærgkrystallen kunde bruges i det omtalte Øjemed. Caspar Bartholin3) siger, at Agat „ kan bruges af Feberpatienter i Munden og i Haanden ligesom Bjærgkrystal". Men denne Angivelse er aldeles enestaaende, og trods ivrig Efter- forskning i talrige Skrifter har jeg intet andet Steds fundet noget lig- nende udtalt; det er altid Bjærgkrystal, der nævnes til dette Brug. Mod voldsomme Blødninger (Næseblod og lign.) mente mani det 17. Aarhundrede at have et godt Middel i at bære visse ædle Stene udvendig paa Legemet eller holde dem i Haanden. Edderkop- Stenen 4 5) kunde bruges i dette Øjemed; men navnlig gælder dette de saakaldte „Blodstene", ved hvilket Navn — som allerede nævnt — ret forskellige Mineraler betegnedes. Blodstenenes Anseelse som blodstillende Middel var meget grundfæstet i det 17. Aarhundrede. Jeg skal her nøjes med at henvise til, hvad Robert Boyle 6) be- *) Th. Corbeius: Pharmacia simplicium et compositorurn bipartita. Fran- co!. 1656. 4°. pag. 577. a) Casp. Neumann: Chymiæ medicæ dogmatico-experimentalis Tomi IV. Pars II. Ziillichau. 1755. 4°. pag. 19. 8) Casp. Bartholinus: Systema physicum. Hafniæ. 1628. 8°. Bl. 391: „Febricitantibus in ore & manu, ut crystallus". 4) I. H. Heucherus: Araneus homini perniciosus et salutaris. Viteb. Saxon. 1701. 4°. § 34: „omnes hæmorhagias incantamenti instar sistere credunt". Se ogsaa: W. Franzius: Historia animalium. Francof. & Lips. 1712. 4°. [Bd. II.] pag. 3594. — 5) Robert Boyle: Specimen de gemmarum origine et virtutibus. Ham- burg. 1673. 8°. pag. 198. 6