Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

82 retter om disse Stenes formentlige Virkninger: En lærd Mand i hans Bekendtskabskreds led af voldsomt Næseblod, mod hvilket intet kunde hjælpe. Tilsidst prøvede han da det Raad, som en gammel Kone gav ham: at bære en Blodsten i en Snor om Halsen. Han kom sig, og det skønt han efter sit eget Udsagn ikke i mindste Maade troede paa Stenens Kraft. — Vistnok er det den samme Sten, hvor- om Boyle et andet Sted1) fortæller, at dens blodstandsende Evne var saa stærk, at den, som bar Stenen, maatte lægge den fra sig, naar han skulde aarelades, da Blodet ellers ikke vilde flyde. Beretninger af denne Art og fra saa anset Side, har naturligvis bidraget stærkt til „Blodstenenes" Anseelse. Aldrig saa snart havde det lille Barn begyndt sit Liv, før man kunde faa Brug for ædle Stene til andet end Pynt, om man ellers havde Raad dertil. Det hedder saaledes hos Wittich2), hvis Bog ogsaa i det 17. Aarhundrede jævnlig citeres, at Smaragd, som man bærer i en Snor om Halsen, er god mod „den fallende Syge“: „darumb die hohen Potentaten ihren jungen Kindern diese Steine offt anzuhengen pflegen / damit sie flir der schweren not3) gesichert sein mögen“. Og de Koral-Halsbaand, som brugtes saa meget, var ikke alene Smykke- genstande 4). Smaragd maa ellers have været et udmærket Middel mod Epi- lepsi, „fallende Syge“. „Bæres den i en Fingerring", siger Boetius de Boot5) „forhindrer den efter alle Forfatteres overensstemmende Vidnesbyrd „Epilepsi", og den skal have den Egenskab, at hvis Syg- dommen er saa voldsom, at den ikke kan overvindes af Ædelstenen, da brydes denne i Stykker". 1) R. Boyle: De specificorum remediorum cum corpusculari philosophia concordia... Genevæ. 1686. 4°. pag. 62. 2) Johannes Wittichius: Bericht von den wunderbaren Bezoardischen Steinen... Leipzig. 1589. 4°. pag. 37. 5) Med dette Navn betegner den ældre tyske Litteratur, hvad der med et populært dansk Navn kaldes „fallende Syge". 6) Thomas Brown: Pseudodoxia epidemica. Franckf. & Leipzig. 1680. 4 °, pag. 849. *) Boetius de Boot: Gemmar. et lap. hist. 3. ed. 1647. 8°. pag. 199: „digitis etiam gestatus comitialem morbum impedire omnes authores asserunt, eamque habere facultatem, ut si morbus ita vehemens sit, ut superari å gemma non possit, earn in partes diffringi .