Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
Det er gaaet i hvert Fald mig saaledes under Fordybelsen i denne
Periodes Bøger om dette Emne, at det hele til Tider har syntes mig
saa fantastisk, at jeg tvivlede om, hvorvidt det var andet og mere
end theoretiske Betragtninger, — Hjærnespind uden Kontakt med>
Virkeligheden. Hvad Wittich og Ri ed lin saavelsom andre For-
fattere, der dels allerede er nævnte, og dels senere vil blive det,
fortæller om de ædle Stene, giver da fast Bund under Fødderne.
Disse naive Interiører fra en forlængst hensvunden Tid vidner klart
om, at de ædle Stenes forunderlige Egenskaber var dengang for
Menneskene et Spørgsmaal med lige saa stor Virkelighedsbetydning
som mange af Nutidens Problemer.
Den uigennemsigtige Ædelsten, om hvilken det i det 17. Aar-
hundrede maaske oftest, næst de røde Koraller, fortælles, at den
mister sin Farve og Skønhed eller dog viser kendelige ydre Foran-
dringer, naar dens Bærer er syg eller trues af Døden og anden Fare,.
— er Tyrkisen. Denne Sten maa i det hele taget være bleven be-
tragtet med undrende Blikke af Datiden, saa mærkelige Egenskaber,
der tillagdes den i mange Henseender. Ja, nogle Mennesker1) har
ogsaa set paa den i Rædsel, da de formoder, at det var Djævelen,
som varslede gennem Stenen, og at dette ikke gik naturligt til.
Ligesom i ældre Tider2) hed det ogsaa nu i det 17. Aarhundrede,
at Tyrkisen kunde forandre sit Udseende under visse Omstændig-
heder. Boetius de Boot3) anser det for uomtvisteligt, at denne
Ædelsten ved Farveændring og lignende tilkendegiver sin Bærers
Sundhedstilstand. Han mener at have iagttaget noget saadant paa
sig selv. Mange andre Forfattere i det 17. Aarhundrede udtaler lig-
nende Anskuelser om Tyrkisen. Snart sagt enhver Stenbog indehol-
der en Notits herom. Noget nyt bringer de imidlertid ikke og forbi-
gaas derfor her ganske.
Tvivlere manglede dog ikke. Hermann Grube4) har i Aare-
’) Petrus Servius: Diss.de vngvento armario sive de natvrae artis-
qve miracvlis. Romæ. 1643. 8°. pag. 176. — Servius hører ikke
til disse.
2) Se f. Ex. F r a n c i s c u s Rueus: De gemmis aliqvot... Tiguri. 1566.
8°. Blad. 55.
8) Boetius de Boot: Gemmar. et lapid. hist. 3. ed. 1647. 8°. pag.
269-270.
4) Hermann Grube: De transplantatione morborum. Analysis nova.
Hamburgi. 1674. 8°. pag. 82: „Id tantum dixero, integros per annos ge-
stasse me in annulo hane gemmam citra ullam coloris mutationerne