Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

103 fældigvis, at Rubinen, der ellers straalede som en sand Øjenlyst, havde mistet al sin Glans og var bleven fordunklet. Da han troede paa andres Beretninger om lignende Tilfælde, var han fast overbevist om, at en Ulykke truede ham, hvorfor han tog Ringen af Fingeren og lagde den i et Skrin. Otte Dage efter døde hans Søn, der laa syg af Kopper. Han mindedes da, hvad han havde iagttaget paa sin Rubin, tog denne frem af Skrinet og saa’, at den havde faaet sin forrige Glans tilbage. Herved bestyrkedes han i sine Anskuelser om Rubinens Spaadomsevne. Senere hændte det atter, efter Haandvask, at Ru- binen i Ringen mistede sin Glans. Han ængstedes derfor atter for, at en ny Ulykke truede ham. Men da hans Formodning ikke slog til, og intet ondt skete, efterforskede han Aarsagen til denne Forandring ved Ædelstenen og finder da, at en Draabe Vand var trængt ind mellem Stenen og „Foliet" (som Juvelererne kalder det), og denne Draabe var Aarsag til Forandringen i Stenens Udseende. Naar Vandet fordampede, vendte den forrige Glans tilbage".1) — Saaledes ændres Menneskenes Anskuelser selv i Løbet af et kort Spand af Tid. Ny Viden gaar sejrrig frem over sine Forgængere. Men Hjulet ruller stadig videre. Megen Sorg og Bekymring kunde have været sparet, om Ju- velerens Iagttagelse af Draaben bag Ædelstenen var sket noget før. ’) Spenerus: De gemm. error, vulg. 1687. 4°. Sect. II § 12: „Erat gemmarius... Hie cum aliqvando manus lavaret, & annulum in digito haberet, mox prandio sumpto, forte rubinum suum annulo inclusum alias mira oculorum delectatione fulgentem, observat, omnem splendorem amisisse, & obfuscatum esse. Cum igitur aliorum relationi credens sibi firmiter persuaderet, aliquod infortunium sibi instare, remote ex manu annulo, & in cistam reposito, accidit, ut elapso octiduo, unus ex filiis, variolis turn laborans, moreretur. Unde recordatus phænomeni circa rubinum observati, ilium ex cista de- promptum denuo aspicit, ac splendorem pristinum recepisse eum observat. Quæ res opinionem de virtute præsaga rubini confirmavit. At dum postea iterum manus lavaret, & inter prandendum forte ilium iterum intueretur, splendorem gemmæ denuo obscuratum de- prehendit. Quare nova sollicitudo animum subiit, novum imminere sibi infortunium. Verum postea opinione fallente, dum nihil adversi contigit, in mutationis hujus causas inqvirens, experitur, aqvæ guttulam, qvæ inter rubinum & folium, ut vocant gemmarii, penetraverat, lucis obscuratæ in illo causam exstitisse, & ista deinde exhalante, splen- dorem qvasi rediisse."