Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

105 Forklaring1) paa Fænomenet ved Hjælp af nogle ret dunkle theore- tiske Betragtninger over Vædskedraaber, indesluttede i Mineraler. Han véd, at der er iagttaget bevægelige Draaber (rettere: Draaber med bevægelige Luftblærer) i visse Bjærgkrystaller2). Herpaa byg- ger han da en Theori om, at Solens og Maanens Straaler skulde sætte disse Draaber, der formodes at være afVand eller Kviksølv3), i Bevægelse (fordampe dem?) og derved fremkalde Fænomenet med Ændringen af Stenens Udseende. Det hele skulde saaledes gaa ganske naturligt til, og der er her ingen Grund til at forklare Sagen ved mystisk Sympathi mellem Stenene og Himmellegemerne, slutter Kircher4). Skønt At han asi us Kircher’s Forsøg paa Forkla- ring er forfejlet alene af den Gruud, at det, han vil forklare, er et Fantasifoster, har det dog sin Betydning, idet det er et Led i den stigende Oplysnings Forsøg paa at forklare Naturens Fænomener ved naturlige Aarsager og Virkninger, — en Bestræbelse, som ogsaa kommer til at omfatte de ædle Stene med alle deres formentlige mærkelige Egenskaber, men som tillige efterhaanden maa dræbe Troen paa disse. — Ogsaa Robert Boyle5) er inde paa Spørgsmaalet om ædle Stene, som periodisk ændrer Udseende, og han er tillige den første, der søger at bringe Klarhed over Sagen ved nøjagtige Observationer og Maalinger. Det drejer sig om en Tyrkis, der ejedes af en af Boyle’s Bekendte, hvem det forekom, at Tyrkisens Pletter lidt efter lidt flyttede sig fra et Sted til et andet paa Stenen og snart var større, snart mindre. Boyle tegnede Stenen nøjagtigt fra Tid til anden6), og ved at sammenligne Tegningerne mente han at kunne konstatere, at Pletterne skiftede Plads. Noget lignende har „an ex- perienced jeweller" fortalt Robert Boyle7). *) Kircherus: Magnes... 1643. 4°. pag. 654 ff. 2) Om Kvarts-Krystaller med Libeller (et éngang omdisputeret Emne) kan efterses: U. F. B. Bruckmann: Gesammlete und eigene Bey- träge zu seiner Abhandlung von Edelsteinen. Braunschweig. 1778. 8°. pag. 103 ff. 8) A. Kircherus: Magnes. Ed. 2. Colon. Agripp. 1643. 4°. pag. 655. 9) Kircherus: 1. c. pag. 655: „neque necesse est hi cad occultas causas, & nescio quos abditos consensus sympathiasque confugere". s) Robert Boyle: Philosophical Works. 2. ed. London. 1738. 4°. Vol. I. pag. 461 og Vol. III. pag. 151. 6) Boyle: Phil. Works. 2. ed. Vol. I. 4°. pag. 461. 7) Boyle: Phil. Works. 2. ed. 1738. I. pag. 461.