Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

118 flere Steder i det 17. Aarhundredes1) Skrifter. Boetius de Boot2) taler om den blaa Tinetur af Kobber, som kan faas med Ammoniak, og nævner udtrykkelig dette med Henblik paa Ædelsten- Tincturerne. Man vil ogsaa finde, at Barchusen8) i Aaret 1698 advarer mod de gængse Ædelsten-Tincturer, der efter hans Mening kun er Metalopløsninger, hidrørende fra den anvendte Kobber- morter. Skulde der hos nogen være nogen Tvivl tilstede om Ædelsten- Tincturernes Ægthed og kraftige Egenskaber, var der andre højt ansete Præparater, som man mente at kunne fremstille af de ædle Stene i det kemiske Laboratorium. Der var de saakaldte „Magisterial „Salia“, „Olea“ og andre Præparater. Først vil det dog være paa sin Plads at oplyse, hvorledes man gik til Værks med den kemiske Præparering af ædle Stene i det 17. Aarhundredes Laboratorier, naar man vilde fremstille „Salte", „Olier" og lignende af disse Stene. Crollius4) forklarer det omstændeligt. Ædelstenpulver „werden mit Schwefel in igne Rotæ5) vnd in verdeckten Tiegeln gebrennt / endlich die Tiegel allenthalben mit Kohlen bedeckt / der Schwefel abgewaschen I die gestossene Hiifen mit gleich so viel gereignigten Salniter6) vermischt / in einem verdeckten Tiegel in igne Rotæ I dass sie fliessen / calciniert / das Saltz von dem Puluer von wegen dess J) Det var forøvrigt ikke det 17. Aarhundredes Opdagelse, at Brugen af Kobberredskaber ved Præpareringen af Ædelstenene kunde medføre visse Ulemper. Allerede i 1538 advarer Aloisius Mundella (Epistolæ medicinales ... Basileæ. 1538. 8°. pag. 36—37) mod at knuse Smaragd og lign, i Kobberkar, da Pulveret herved bliver giftigt. 2) Boetius de Boot: Gemmar. et lap. hist. 3. ed. 1647. 8°. pag. 188. 8) J. C. Barchusen: Pyrosophia. Lugd. Bat. 1698. 4°. pag. 256. 9) Osv. Crollius: Basilica chymica. Franckf. 1623. 4°. pag. 158. 6) I Følge Barchusen: Pyrosophia. Lugd. Bat. 1698. 4°. pag. 57 er „ignis rotæ" Laboratoriets voldsomste Ild, hvormed man tilsidst opnaar Hvidglødhede. —Ernstingius (Nucleus totius medicinæ. Helmst. 1741. 4°. II pag. 177) har en ganske anden Forklaring: „Ignis rotæ, ein Rad-Feuer, Schmeltz-Feuer. 1st so man einen Tiegel oder ander Ge- fäss in Feuer setzet, und um selbiges rund herum ein Feuer machet". 6) Om Salniter her skal förstaas som kulsure Alkalier eller som Salpeter faar staa hen. — Om de gennem Tiderne vexlende Betydninger af Ordet Salniter kan efterses: Johann Beckmann: Beyträge zur Geschichte der Erfindungen. Bd. 5. Leipzig. 1805. pag. 511 ff (Heri dog mest Op- lysninger om Oldtidens „Salniter".).