Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
sterium", saaledes at det første betegner Ædelstenpulveret, der faas
ved „Brænding" med Svovl o. a., paafølgende Udvaskning og Tør-
ring som skildret foran efter Croll i us, medens „Magisterium" faas
som et fint Pulver ved Udfældning af en Ædelstenopløsning, f. Ex.
en Perle-Opløsning i sur Vædske1).
Var der en standende Strid mellem dem, der mente, at Ædel-
stenene blot skulde pulveriseres for at kunne bruges som Læge-
midler, og paa den anden Side dem, der mente, at dette var idel
Daarskab, og at en kemisk Præparation var nødvendig, — saa var
der heller ikke mellem disse sidste indbyrdes fuld Enighed om, hvor-
ledes Maalet skulde naas. I det foregaaende er udførligt citeret,
hvorledes en i Datiden anset Kemiker som Oswald. Crollius
tænkte sig at kunne præparere de ædle Stene. Men omtrent ved
samme Tid taler Gru ling2) om „visse saakaldte Kemikere", der
smelter Ædelstene og Perler med „Nitrum", derefter opløser dette
Salt i Vand og saa giver dette ud for „Olea Perlarum" etc. Disse
Mennesker ser Grilling med stor Foragt paa: „Vogt dig for den
Slags Olie; for det meste vil du nemlig i den faa kun lidt af Ædel-
stene og Perler, men meget af „nitrosa substantia".3) — Det er
sagtens af Skræk for denne sidste, at samme Forfatter udelader
„Nitrum" ved Fremstillingen af Ædelstenpræparater og kun smelter
Ædelstenene med Svovl4).
Men end ikke Behandlingen med Svovl gik fri for Kritik. Høg
over Høg! — Van Hel mon t5), hvis Mening ikke var uden Vægt,
siger rent ud, at man kan slet ikke fremstille Salte af Ædelstene
ved „Afbrænding" med Svovl og videre Behandling: „Denn die
Edelgesteine / wenn sie mit Schwefel gebrandt werden / nehmen den
Spiritum Sulphuris an / und gleichsam / so zu reden / in ihren Schoos /
aus welchem sie ein falches Saltz concipiren".
Saa delte var Meningerne om, hvorledes man bedst skulde præ-
x) Schröder 1. c. pag. 343.
2) Gru lin gi u s: Florilegivm ... Lipsiæ. 1644. 4 °, pag. 245: „Quidam
Pseudo-Spagyrici".
8) Sammesteds: „Sed cave tibi ab isto oleo: plerunqve enim parum
Gemmæ vel Perlarum, multum vero nitrosæ substantiæ accipies".
9) G r u 1 i n g i u s 1. c. pag 248.
s) Her citeret efter Joh s. Schroeder: Vollständige und Nutzreiche
Apotheke... Nurnberg. 1693. in Folio, pag. 487.