Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

153 men som aldeles ikke kunde begrundes1). Herfra og til at mene med Papinius2), at „de fleste Ædelstene har vidunderlige Virkninger paa os uden nogen aabenbart paaviselig Grund", var Skridtet ikke stort og er sikkert bleven gjort af mange Mennesker. Det kom jo, ret beset, heller ikke altid an paa, at vide Aarsagerne til hvad der skete, naar man blot forstod at drage sig Naturens Kræfter til Gode. Og dog kan Mennesket ikke undlade at spørge: „hvorfor?" — Man vil da finde, at der i Tidens Løb er givet Forklaringsforsøg for de ædle Stenes formentlige Virkninger. Disse Forsøg paa direkte og exact Forklaring skal nu betragtes lidt nærmere. Hvad først angaar de Farve- og Udseende-Ændringer, hvormed (som tidligere skildret) visse ædle Stene mentes at varsle deres Bærers Sygdom eller mulige Død, saa forklarede man det (bortset fra Hensynet til Sympathi mellem Stenen og Mennesket) ved usyn- lige Udstraalinger eller Uddunstninger fra det Menneskes Legeme, som bar den ædle Sten3). Det var i det 17. Aarhundrede en udbredt Anskuelse, at Menneske- legemet udsendte fine og usynlige „vapores" eller „effluvia", som var forskellige, eftersom Legemet var sundt eller sygt, og eftersom det var en Mand eller Kvinde. Saaledes mener Boetius de Boot4), *) Joan. Renodæus: Institvtionvm pharmacevticarvm libri qvinqve. Parisiis. 1608. 4°. pag. 10: „Præter primas ac secundas medicamen- torum facultates, tertiæ quædam dicitur occulta & inexplicabilis, quod eius certa ratio minimé reddi possit, nec scientia exactissima com- prehendi, sed per solam cognoscatur experientiam ...“. 2) N. Papinius: De pulvere sympathetico dissertatio i: T heatrum sympatheticum. Noribergæ. 1660. 12°. pag. 261: „Gemmæ quam- plures mira præstant in nobis sine ulla manifesta causa". — „Mani- festa causa" hed Modsætningen til „occulta causa". „Manifesta causa" var det f. Ex., naar Lægemidler, der forekom kolde, havde kølende Virk- ninger paa Legemet. „Occulta causa" var det, naar f. Ex. Blodstenen standsede Blødninger, Magneten tiltrak Jern. osv. ’) Sml. f. Ex. J. Wolff: Curiosus amuletorum scrutator. Frcf. & Lpz. 1692. 4°. pag. 474 ff. — et vigtigt Værk. 4) A. Boetius de Boot: Gemmarum et lap. hist. 3. ed. 1647. 8°. pag. 308: „Hoc peculiare observatur in Corallio, quod si å viro sano gestetur, elegantius rubeat, quam si å foemina portetur; pallidius enim redditur, forte quod...neque tam puri vapores ab ipsius corpore in Corallium, quam å viri, exhalent". — Her kan ogsaa mindes om den i Datidens Skrifter meget ofte omtalte formentlige Kendsgerning, at et Spejl bliver mat, naar en Kvinde i Menstruationsperioden spejler sig deri- Ogsaa dette mentes at skyldes „effluvia". — Se f. Ex. J. M. Schwim- mer: Ex physica secretiori curiositates ... Jenæ. 1672. 4 °, pag. 52.