Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
155 slige Fænomener frygtede for at se et Vidnesbyrd om selve Djæ- velens Magt over Naturen. Der er næppe meget, der er saa vanskeligt som at give en til- fredsstillende Begrundelse for Brugen af Amuletter. Flere Idékredse af religiøs, medicinsk, astrologisk og lignende Art mødes her og gør Spørgsmaalet indviklet. Ofte ligger Oprindelsen til Brugen saa langt tilbage i Tiden, at det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt at spore Vejen tilbage til Udgangspunktet. Her vil jeg ikke fortabe mig i det omfattende Amulet-Spørgs- maal, men kun fremdrage et og andet til Belysning af, hvorledes man i det 17. Aarhundrede forsøgte at forklare Amuletternes for- mentlige Virkninger, forsaavidt det vedrører de ædle Stene. Man kunde slaa sig til Taals med den gamle Forklaring, at det var Himmellegemerne, som indpodede stærke Egenskaber i de ædle Stene, og da navnlig i de smuktfarvede og gennemsigtige egentlige Ædelstene, „der er Stjærnerne og Himlen mest lig i Glans og Gennemsigtighed“1). Men denne Forklaring var — som berørt i denne Bogs Begyndelse — noget omdisputeret og kunde let give Anledning til at komme ind paa mystiske Tegn og lignende Mani- pulationer, der for mange Mennesker var fordægtige, var end Tiden stærkt gennemsyret af astrologiske Idéer. Man kunde ogsaa henvise til de fra Oldtiden nedarvede Speku- lationer: at Ædelstenene er besjælede, og at deres formentlige mær- kelige Egenskaber hidrører herfra8). Men forekom dette at være mindre troligt, var der ogsaa andre Forklaringsforsøg af mere jordisk Art. J) Bernh. Cæsius: Mineralogia... Lugduni. 1636. pag. 543: „Her- mes ... [censet], omnia inferiora sublunaria recipere suas virtutes å stellis & astris ... gemmas & lapides pretiosos præ aliis inferioribus habere maiores virtutes, quod stellis & coelis sint magis similes in lumine, & perspicuitate“. — Som fremhævet tidligere var ogsaa det 17. Aarhundrede stærkt inde paa Spekulationer over Samhørighed mellem bl. a. ædle Stene og Himmellegemer. 2) B. Cæsius: Mineralogia... Lugd. 1636. pag. 543: „Schola Pytha- goreorum tenet, gemmas esse animatas, & ab earum animabus pro- uenire earundem virtutes ...“.