Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

155 slige Fænomener frygtede for at se et Vidnesbyrd om selve Djæ- velens Magt over Naturen. Der er næppe meget, der er saa vanskeligt som at give en til- fredsstillende Begrundelse for Brugen af Amuletter. Flere Idékredse af religiøs, medicinsk, astrologisk og lignende Art mødes her og gør Spørgsmaalet indviklet. Ofte ligger Oprindelsen til Brugen saa langt tilbage i Tiden, at det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt at spore Vejen tilbage til Udgangspunktet. Her vil jeg ikke fortabe mig i det omfattende Amulet-Spørgs- maal, men kun fremdrage et og andet til Belysning af, hvorledes man i det 17. Aarhundrede forsøgte at forklare Amuletternes for- mentlige Virkninger, forsaavidt det vedrører de ædle Stene. Man kunde slaa sig til Taals med den gamle Forklaring, at det var Himmellegemerne, som indpodede stærke Egenskaber i de ædle Stene, og da navnlig i de smuktfarvede og gennemsigtige egentlige Ædelstene, „der er Stjærnerne og Himlen mest lig i Glans og Gennemsigtighed“1). Men denne Forklaring var — som berørt i denne Bogs Begyndelse — noget omdisputeret og kunde let give Anledning til at komme ind paa mystiske Tegn og lignende Mani- pulationer, der for mange Mennesker var fordægtige, var end Tiden stærkt gennemsyret af astrologiske Idéer. Man kunde ogsaa henvise til de fra Oldtiden nedarvede Speku- lationer: at Ædelstenene er besjælede, og at deres formentlige mær- kelige Egenskaber hidrører herfra8). Men forekom dette at være mindre troligt, var der ogsaa andre Forklaringsforsøg af mere jordisk Art. J) Bernh. Cæsius: Mineralogia... Lugduni. 1636. pag. 543: „Her- mes ... [censet], omnia inferiora sublunaria recipere suas virtutes å stellis & astris ... gemmas & lapides pretiosos præ aliis inferioribus habere maiores virtutes, quod stellis & coelis sint magis similes in lumine, & perspicuitate“. — Som fremhævet tidligere var ogsaa det 17. Aarhundrede stærkt inde paa Spekulationer over Samhørighed mellem bl. a. ædle Stene og Himmellegemer. 2) B. Cæsius: Mineralogia... Lugd. 1636. pag. 543: „Schola Pytha- goreorum tenet, gemmas esse animatas, & ab earum animabus pro- uenire earundem virtutes ...“.