Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
155
slige Fænomener frygtede for at se et Vidnesbyrd om selve Djæ-
velens Magt over Naturen.
Der er næppe meget, der er saa vanskeligt som at give en til-
fredsstillende Begrundelse for Brugen af Amuletter. Flere Idékredse
af religiøs, medicinsk, astrologisk og lignende Art mødes her og gør
Spørgsmaalet indviklet. Ofte ligger Oprindelsen til Brugen saa langt
tilbage i Tiden, at det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt at
spore Vejen tilbage til Udgangspunktet.
Her vil jeg ikke fortabe mig i det omfattende Amulet-Spørgs-
maal, men kun fremdrage et og andet til Belysning af, hvorledes
man i det 17. Aarhundrede forsøgte at forklare Amuletternes for-
mentlige Virkninger, forsaavidt det vedrører de ædle Stene.
Man kunde slaa sig til Taals med den gamle Forklaring, at det
var Himmellegemerne, som indpodede stærke Egenskaber i de ædle
Stene, og da navnlig i de smuktfarvede og gennemsigtige egentlige
Ædelstene, „der er Stjærnerne og Himlen mest lig i Glans og
Gennemsigtighed“1). Men denne Forklaring var — som berørt i
denne Bogs Begyndelse — noget omdisputeret og kunde let give
Anledning til at komme ind paa mystiske Tegn og lignende Mani-
pulationer, der for mange Mennesker var fordægtige, var end Tiden
stærkt gennemsyret af astrologiske Idéer.
Man kunde ogsaa henvise til de fra Oldtiden nedarvede Speku-
lationer: at Ædelstenene er besjælede, og at deres formentlige mær-
kelige Egenskaber hidrører herfra8).
Men forekom dette at være mindre troligt, var der ogsaa andre
Forklaringsforsøg af mere jordisk Art.
J) Bernh. Cæsius: Mineralogia... Lugduni. 1636. pag. 543: „Her-
mes ... [censet], omnia inferiora sublunaria recipere suas virtutes å
stellis & astris ... gemmas & lapides pretiosos præ aliis inferioribus
habere maiores virtutes, quod stellis & coelis sint magis similes in
lumine, & perspicuitate“. — Som fremhævet tidligere var ogsaa det
17. Aarhundrede stærkt inde paa Spekulationer over Samhørighed
mellem bl. a. ædle Stene og Himmellegemer.
2) B. Cæsius: Mineralogia... Lugd. 1636. pag. 543: „Schola Pytha-
goreorum tenet, gemmas esse animatas, & ab earum animabus pro-
uenire earundem virtutes ...“.