Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

163 gængere: „es1) sind citata & allegata, die alte Leyre und mit der Experience gar nicht uberein kommende Saalbadereyen". Her røres netop ved et meget væsentligt Punkt: den Mangel paa Experimenter, som det 17. Aarhundrede i mange Retninger efter alt at dømme led under, og som — hvad forøvrigt ogsaa enkelte2 *) i Tiden har set — bidrog sit til, at saa mangen ukorrekt Paastand om de ædle Stenes Egenskaber har kunnet hyldes af Slægt efter Slægt. Det er ikke her min Opgave at forsøge paa at skrive det 17. Aar- hundredes Lærdomshistorie. Kun et og andet af Interesse for Ædel- sten-Studierne skal berøres. Aarsagen til den nævnte Mangel paa Experimentalundersøgelser maa for de ædle Stenes Vedkommende søges paa navnlig 2 Steder. Først stod som Hindring for Experimenter disse Stenes Kostbar- hed og Sjældenhed. Man trykkede sig, forstaaeligt nok, ved at under- kaste de ædle Stene Prøver, som kunde skade eller maaske helt til- intetgøre dem. Ejede en Mand en Diamant, skulde han nok vogte sig for at prøve, om den virkelig vilde sønderbrydes i Bukkeblod, saaledes som talrige Forfattere skrev. Thi var det sandt, vilde store Værdier gaa tabt for ham. — Og saaledes videre. Ogsaa for den experimentale Konstatering af de ædle Stenes paastaaede medicinske Egenskaber kunde Kostbarheden og Sjældenheden være til Hinder. Forholdene var virkelig saaledes. Det kan ikke være uden Grund, at H e n k e 1s) længe efter det 17. Aarhundredes Slutning ven- der sig mod de rige Naturforskere, der burde kunne optage den nøjagtige Undersøgelse af de kostbare ædle Stene paa deres Program: „allein sie scheuen sich, und alle stecken zwischen Thiir und Angel, wenn die Edelsteine und das Gold, der Ordnung nach, zum Feuer sollen“. Fra anden Side vides det, at denne Kritik var beret- tiget endnu i det 18. Aarhundrede. Hill4), der taler om Be- zoar-Stenenes Sammensætning og Egenskaber, har til Undersøgelsen l) Casp. Neumann: Chymiæ medicæ dogmatico-experimentalis tom. II pars II. Ziillichau. 1751. 4°. pag. 198. s) Saaledes Spenerus: De gemmis errores vulgäres. 1687. 4°. Sectio II Physica § 3. 8) J. Fr. He nkel: Kleine mineralogische und chymische Schrifften. Dress- den & Leipzig. 1744. 8°. pag. 343. og samme Forf.’s: Idea generalis de lapidum origine ... ibid. 1734. 8°. pag. 40 („Dotatiorum physicorum hoc foret studium, hie labor, sed horrent & inter sacrum & saxum cru- ciantur omnes, si ad igrtem ordo tangit gemmas...“). 4)"J. Hill: A history of the materia medica. London. 1751. 4°. pag. 854. 11*