Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

164 vistnok kun brugt „tyske Bezoar-Sten“ „the others [o: de ægte orien- talske] are too expensive for Experiments", og Löseke1) anser det for vanskeligt at faa konstateret, hvorvidt de kunstige Bezoar-Sten (Lapis de Goa) muligt er af større medicinsk Virkning end de ægte Bezoar- Sten; thi „Die Kostbarkeit verbiethet seine Bestand-Theile durch die Chymie zu untersuchen". En hæderlig Undtagelse danner dog, — som ogsaa Henkel fremhæver det — Robert Boyle, hvorom senere paa sit Sted. — — I mange Tilfælde kunde den nu fremdragne Undskyldning dog ikke gælde, og da først og fremmest naar det drejede sig om at faa konstateret de ædle Stenes fysiske Egenskaber, samt disse Stenes mulige Virkninger som Amuletter baarne udvendig paa Patientens Legeme. Aarsagen til Forsømmelsen af Experimenter maa da her søges andetsteds, nemlig i den i det 17. Aarhundredes Forskning raadende Aand. Man vil ved at fordybe sig i denne Tids Litteratur træffe mere end et Exempel paa, at theoretiske Spekulationer dengang gik i Rang med nøjagtige Observationer og Experimenter, ja, endogsaa kunde overflødiggøre disse. Et upaaagtet, men meget karakteri- stisk Exempel er, hvad Athanasius Kircher2) beretter om „den udmærkede Mekaniker Dr. Hieronymus Finugius". Denne havde fra Ungdommens Tid ofret stor Flid og Bekostning paa at opfinde et perpetuum mobile; nu mente han at have udspekuleret en saadan Maskine, som kunde holdes i evig Bevægelse ved Hjælp af en Magnet, og viste tilfældigvis Athanasius Kircher Tegningen. Ganske vist kan Opfinderen ikke have prøvet Maskinen i Virkelig- heden; thi Kircher fandt den behæftet med de samme Fejl som alle andre perpetua mobilia og ude af Stand til at holdes i evig Be- vægelse; men: „han [Finugius] troede saa fast paa, at denne Maskine kunde holdes i evig Bevægelse ved Hjælp af en Magnet, at ingen vovede at sige noget derimod". *) J. L. L. Løseke: Abhandlung der auserlesensten Arzeney Mittel. Ber- lin. 1755. 8°. pag. 219. 2) Athanasius Kircherus: Magnes... Romæ. 1654. in Folio, pag. 244: „Hisce dum curiosids insisto, incidi in insignem Mechanicum D. Hieronymum Finugium, qui ab adolescentia sua motus perennis in- quisitioni non sine sumptibus insudarat. Hie inter alias suas inuentiones depictam in folio Machinam mihi exhibuit, qua vi Magnetis motum per- petuum effici posse ita firmiter credebat, vt nemo esset, qui contrå quic- quam dicere auderet".