Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

165 Nu vil man maaske indvende, at Opfinderen havde spekuleret sig gal paa sit Problem, og at Exemplet derfor intet viser. Men en nærmere Betragtning af det 17. Aarhundredes Litteratur vil vise, at dette ingenlunde behøver at være Tilfældet. For at blive ved Atha- nasius Kircher, der fremhæver sig selv1) som den, der helst vil støtte sig til Erfaring og Selvsyn (experientia ipsa & avTotpia), ikke som denne Mekaniker nøjes med blotte Spekulationer, saa angiver samme Kircher i en anden af sine Bøger2) et Forsøg, der skal kunne udføres til at illustrere Kilders Fremkomst: man skal sætte en Gips-Søjle i en Skaal med Vand; da vil Vandet suges gennem Gipsen op til en Fordybning i Søjlens øverste Ende og stadig løbe ud over denne Fordybnings Rand. Dette kan Kircher aldrig have prøvet; thi det er umuligt. Han begaar altsaa samme Fejl som Mekanikeren med sit Perpetuum mobile: at tro saa fast paa sine Spekulationers Rigtighed, at en experimentel Verifikation anses for overflødig. Man er berettiget til at mene, at ogsaa for de ædle Stenes Ved- kommende er adskillige Paastande gaaede fra Forfatter til Forfatter uden nærmere Prøvelse, fordi de passede saa godt ind i Tidens Spekulationer, at ingen studsede derover. Naar det f. Ex. hed sig, at i ondartede Febre var det navnlig Hjertet, der skulde beskyttes og styrkes, og naar fremdeles Rubin, Hyacinth og andre Ædelstene sagdes at være „cordiale": at kunne styrke Hjertet, — hvorfor skulde man da give sig til at anstille Experimenter for at undersøge, om ogsaa virkelig den Bedring i Patientens Tilstand, man ofte mente at iagttage efter Anvendelsen af Ædelsten-Medikamenter, nu ogsaa virkelig skyldtes disse? Der var jo tilsyneladende intet Hul i Tanke- rækken, og yderligere stod Mænd med Autoritet inde for Sagens Rigtighed. — Det er saa let nu at kræve Experimenter til Bevis for denne eller hin Paastand om ædle Stenes Egenskaber; men ofte vil det ’) Kircherus 1. c.: „Ego verb ita natura comparatum habeo, vt nisi ex- perientia ipsa & avroipla, de rei certitudine me securiorem reddideret, similibus ... fidem facilé adhibere non soleam ...“. 2) Athanasius Kircherus: Mundus subterraneus. Amstelod. 1678. in Folio. Pars I. pag. 260. Sml. Nicolaus Steno: Foreløbig Med- delelse til en Afhandling om faste Legemer, der findes naturlig ind- lejrede i andre faste Legemer. I Oversættelse ved Aug. Krogh og Vilh. Maar. Kbh. 1902. 4°. pag. III.