Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

166 være at kræve det umulige af det 17. Aarhundredes Mænd. At an- stille Ædelsten-Experimenter, hvis Resultater ikke kunde omdispute- res, var dengang meget vanskeligt. Den Usikkerhed i Nomenclaturen, som gentagne Gange er fremhævet, gjorde det ofte meget vanskeligt at skaffe sig de rette Forsøgsobjekter. Man tænke blot, hvor vidt forskelligt Resultat, der maatte komme af Undersøgelser og Experi- menter med to „Blodsten", hvoraf den ene var Nutidens Hæmatit, den anden en rødplettet Jaspis, men som begge i Litteraturen be- tegnedes som „Blodsten"1). Vilde nogen indvende, at de aldrig ved Forsøg havde set den Paastand bekræftet, at „ Blodsten" standser heftige Blødninger, kunde deres Modstandere svare, at det var, fordi de ikke til Forsøgene havde benyttet de rette Blodsten, eller at disse havde været forfalskede2). Der vilde vel altid kunne peges paa et eller andet Tilfælde, hvor man mente at have set denne eller hin Paastand om ædle Stenes Egenskaber bekræftet. Og der kunde i det 17. Aarhundrede fremkomme Vanskeligheder, paa hvilke man nu slet ikke tænker. Saaledes taler Fortunius Lice tus om Aetiter, der opgraves af italienske Bønder og sælges til Barselkvinder, hvilke dog ikke kan bekræfte de gamle Beretnin- ger om disse Stenes fødselshjælpende Egenskaber. L i c e t u s mener8), at Aarsagen hertil ikke maa søges i Stenenes Art: det var virkelig Ørnesten. Men maaske laa det i, at disse Sten først fik deres Kraft, naar Ørnen havde haft dem i sin Rede og ruget paa dem; nu der- imod, da de toges lige op afjorden, var de kraftløse. Lice tu s mener at finde denne sin Gisning bekræftet ved en Udtalelse hos PI i n i u s. ') Denne Bog Side 38. 2) Saaledes diskuteredes der virkelig om Ædelstenenes Egenskaber. Se: J. Wolff: Curiosus amuletorum scrutator. Frcf. & Lips. 1692. 40 pag. 564: „Cum autem animadvertant quidam, gemmas encomia sua in variis morbis externé atque interné applicatas non adimplere, suspicionem incurrunt, gemmas plurimas non esse veras vel naturales, sed factitias, atque ided ipsis etiam vires varias, olim decantatas, colligunt denegandas esse .. “. ’) Fortvnivs Licetvs: Litheosphorvs sive de lapide Bononiensi. Vtini. 1640. 4°. pag. 63: „ ... fortassis, vt ego censeo, quod hi lapides vir- tutem huiusmodi conquirant ab Aquilarum incubantium calore, quem non sibi comparauerint e terra defossi... “ „Quod autem Plinius (lib. 10. c. 3.) ait, inesse lapidibus Aquilinis vim illam medicam nonnisi nido dereptis, nostram confirmat coniecturam, qua diximus lapidem hunc non habere sibi congeneam a natura mirabilem earn virtutem, sed ipsam acquirere a calore ventris Aquilarum incubantium".