Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
være at kræve det umulige af det 17. Aarhundredes Mænd. At an-
stille Ædelsten-Experimenter, hvis Resultater ikke kunde omdispute-
res, var dengang meget vanskeligt. Den Usikkerhed i Nomenclaturen,
som gentagne Gange er fremhævet, gjorde det ofte meget vanskeligt
at skaffe sig de rette Forsøgsobjekter. Man tænke blot, hvor vidt
forskelligt Resultat, der maatte komme af Undersøgelser og Experi-
menter med to „Blodsten", hvoraf den ene var Nutidens Hæmatit,
den anden en rødplettet Jaspis, men som begge i Litteraturen be-
tegnedes som „Blodsten"1). Vilde nogen indvende, at de aldrig ved
Forsøg havde set den Paastand bekræftet, at „ Blodsten" standser
heftige Blødninger, kunde deres Modstandere svare, at det var, fordi
de ikke til Forsøgene havde benyttet de rette Blodsten, eller at disse
havde været forfalskede2). Der vilde vel altid kunne peges paa et
eller andet Tilfælde, hvor man mente at have set denne eller hin
Paastand om ædle Stenes Egenskaber bekræftet.
Og der kunde i det 17. Aarhundrede fremkomme Vanskeligheder,
paa hvilke man nu slet ikke tænker. Saaledes taler Fortunius
Lice tus om Aetiter, der opgraves af italienske Bønder og sælges
til Barselkvinder, hvilke dog ikke kan bekræfte de gamle Beretnin-
ger om disse Stenes fødselshjælpende Egenskaber. L i c e t u s mener8),
at Aarsagen hertil ikke maa søges i Stenenes Art: det var virkelig
Ørnesten. Men maaske laa det i, at disse Sten først fik deres Kraft,
naar Ørnen havde haft dem i sin Rede og ruget paa dem; nu der-
imod, da de toges lige op afjorden, var de kraftløse. Lice tu s
mener at finde denne sin Gisning bekræftet ved en Udtalelse hos
PI i n i u s.
') Denne Bog Side 38.
2) Saaledes diskuteredes der virkelig om Ædelstenenes Egenskaber. Se:
J. Wolff: Curiosus amuletorum scrutator. Frcf. & Lips. 1692. 40 pag. 564:
„Cum autem animadvertant quidam, gemmas encomia sua in variis
morbis externé atque interné applicatas non adimplere, suspicionem
incurrunt, gemmas plurimas non esse veras vel naturales, sed factitias, atque
ided ipsis etiam vires varias, olim decantatas, colligunt denegandas esse .. “.
’) Fortvnivs Licetvs: Litheosphorvs sive de lapide Bononiensi. Vtini.
1640. 4°. pag. 63: „ ... fortassis, vt ego censeo, quod hi lapides vir-
tutem huiusmodi conquirant ab Aquilarum incubantium calore, quem
non sibi comparauerint e terra defossi... “ „Quod autem Plinius (lib.
10. c. 3.) ait, inesse lapidibus Aquilinis vim illam medicam nonnisi nido
dereptis, nostram confirmat coniecturam, qua diximus lapidem hunc non
habere sibi congeneam a natura mirabilem earn virtutem, sed ipsam
acquirere a calore ventris Aquilarum incubantium".