Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

167 Hvor vid en Mark for Bortforklaring af negative Resultater af Forsøg med ædle Stene aabner ikke den Slags Udtalelser! Var Usikkerheden stor, naar det gjaldt forholdsvis simple Under- søgelser, maatte dette naturligvis i endnu højere Grad have været Tilfældet med indviklede fysiologiske og therapeutiske Forhold, her Ædelsten-Medikamenternes Virkninger paa det menneskelige Legeme. Man vil da ogsaa finde, at der Gang paa Gang i det 17. Aarhundre- des Litteratur lyder Klager over, hvor vanskeligt det er at anstille Forsøg over Lægemidlers Virkninger, idet der dog naturligvis ikke altid tages specielt Sigte paa de ædle Stene. Ri ed lin1 *) taler om den medicinske Erfaring, som er usikker af saa mange Grunde, „at En kunde fylde en hel Bog med at nævne dem"8). Og Boyle3) udbryder: „At anstille Experimenter i Medicinen paa rette Maade er sandelig vanskeligere, end de fleste tror". Foruden Forfalskning af de anvendte Lægemidler klager Boyle navnlig over, at snart synes en Sygdom at helbredes ved Hjælp af et Medikament, snart ikke, alt efter Sygdommens Grad og den Syges Konstitution. Naar dette tages i Betragtning, vil man bedre forstaa, hvorfor det gik saa langsomt for det 17. Aarhundredes Mennesker med at fri- gøre sig fra de Anskuelser om de ædle Stenes Egenskaber, hvilke vi nu har indset er forfejlede. Naar det her er fremhævet, at det 17. Aarhundrede manglede Experimenter4 * * *) i en følelig Grad, vilde sikkert Datidens Skribenter, ») Vitus Riedlinus: Lineæ Medicæ. [Annus primus] Aug. Vindelic. 1695. 8°. pag. 89: „Tot tantæque sunt causæ, quæ Experientiam Me- dicam fallacem reddunt, ut iisdem recensendis integrum quis libellum replere posset". s) Hvad Ri ed lin nævner er dog her af mindre Interesse, f. Ex., at den Syge bortkaster Lægemidlet og dog kommer sig, hvorefter Lægen tror, at dette skyldes Lægemidlet. s) Robert Boyle: Tentamina quædam physiologica. Amstelodami. 1667. 8°. pag. 119: „sané difficilius est Experimentum in Medicina rité per- ficere, quam plerique opinentur". — Sml. ogsaa samme Bog pag. 56 ff. 4) Her vil det maaske være paa sin Plads at fremhæve, at Ordet: experi- mentum i det 17. Aarhundrede til Tider bruges ikke i Nutidsbetydningen: Experiment lig Forsøg, men i Betydningen: Erfaring, Iagttagelse, altsaa en langt mere passiv Betydning. Saaledes f. Ex. Thomas Bartholinus Acta medica & philosophica hafniensia (I), pag. 110. — Allerede i det 17. Aarhundrede var nogle Forfattere opmærksomme paa denne Vaklen