Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1
f
168
om det var muligt, protestere og henvise til forskellige Samtidige,
der sagdes at experimentere, ogsaa paa de ædle Stenes Omraade. —
Det vil være formaalstjenligt at betragte denne Side af Sagen lidt
nærmere.
En Del af de Experimenter med ædle Stene, som det 17. Aar-
hundredes Litteratur kan opvise, er virkelig gode Experimenter.
Ganske blottet for saadanne var Tiden naturligvis ikke. Boyle er
nævnt. Spe ner har ved selv at anstille Experimenter indset det
urigtige i den ofte fremsatte Paastand, at Diamant ophæver Magne-
tens Virkning, naar den kommer i dens Nærhed1). — Og andre
Exempler kunde nok ledes frem: der blev virkelig af og til i det
17. Aarhundrede anstillet Forsøg over Ædelstene, hvilke ogsaa kan
staa for Nutidens Kritik.
Men det vil paa den anden Side vise sig, at en meget stor, maa-
ske den største, Del af det, som dengang kaldtes Forsøg med ædle
Stene („jeg har selv prøvet det og erfaret, at det er rigtigt"), er urene
Forsøg, hvis Resultater mistydes og generaliseres ud over alle til-
ladelige Grænser. Navnlig gælder dette Forsøg angaaende Ædel-
stenenes medicinske Egenskaber.
Urent er et Forsøg som det allerede tidligere omtalte, hvor
Boetius de Boot tror sig2) helbredet ved Brugen af nogle Draa-
ber Koral-Tinctur. Thi Tincturen indtoges sammen med Viol-Decoct.
Men hvorledes vil det være muligt at sondre denne sidstes Virkning
fra Koral-Tincturens?
Det samme gælder al anden Anvendelse af ædle Stene i pulve-
i Betydningen af Ordet experimentum. Saaledes Erasmus Bartho-
linus: De naturæ mirabilibus qvæstiones academicæ. Hafn. 1674. 4°.
pag. 86: „Videntur experimentum curn experientia confundere ij, qvi di-
cunt, esse memoriam præteritorum, pluribus sensibus comprobatam: seu,
observationem eorum, qvæ sæpius, eodem modo eveniunt. Cum tamen
voce experimenti, significent alii ipsum experiri, hoc est, vel adhibere
aliqvid in opere, de cujus fine non sit certitudo, vel qvod evenisse, no-
stra aut alienå fine didicimus: hoc enim duplici modo, intelligi potest
experimenti vocabulum ..
*) J. J. Spenerus: De gemmis errores vulgäres. Lipsiæ. 1687. 4°. Sec-
tio II Physica § 10. „proprio didici experimento".
2) Det er saa meget mærkeligere at se Boetius de Boot forsynde sig
her, som han i sin Stenbog (1647. 8°. pag. 86 ff. spec. pag. 100) har
en lang Udvikling af, hvorledes man skal udføre Forsøg, og hvorledes
man skal kunne kende Aarsagsforhold fra blot Samtidighed (regulæ...
quibus sciri possit, num causa aliqua sit vera causa... vel non sit).