Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

169 riseret eller paa anden Maade præpareret Tilstand til indvendig Brug. Thi de gaves aldrig ene; ofte var der talrige andre Ingredienser i de Lægemidler, hvori de indgik, saaledes som tidligere skildret; i det mindste gaves tillige et eller andet Urtevand som „vehiculum", hvis Virkning jo ikke kunde holdes ude fra de ædle Stenes. Nogle For- fattere i det 17. Aarhundrede var opmærksomme paa dette. Saa- ledes Grube1). Men én af Tidens Brøst var det nævnte Forhold, — ét af de saarbare Punkter, mod hvilken det 18. Aarhundredes Kritik senere rettede sine Vaaben2). Endnu en medvirkende Aarsag til at Tilliden til de ædle Stenes Egenskaber kunde holde sig saa længe, var den utilladelige Gene- ralisering af „ Forsøgsresultater“ ud over alle Grænser, hvilken atter og atter møder den, som fordyber sig i det 17. Aarhundredes Litte- ratur, og som ogsaa paatales af Datidens klareste Hoveder3). — Og vender man sig sluttelig til den Forvexling af Samtidighed med et virkeligt Aarsagsforhold, som dengang gik i Svang, saaledes som den gør det i al mindre udviklet Videnskab, — og hvorom bl. a. de Ord, der er sat som Motto over dette Kapitel, vidner4), — da vil *) Herman Grube: Commentarius de modo simplicium medicamentorum facultates cognoscendi... Hafn. & Francofurti. 1669. 8° pag. 118 ff. Her paatales navnlig det aldeles uberettigede i at tilskrive Bezoar-Stenene de Virkninger, man mente at erkende efter Brugen af Lægemidler, hvori de indgik, da jo samtidig bl. a. Hjorte-Tak fandtes i disse Medicamenter. *) Saaledes, naar Caspar Neumann (Chymiæ medicæ dogmatico-experi- mentalis tomi IV pars II. Ziillichau. 1755. 4°. pag. 20.) forkaster Bjærgkrystalpulver og Mandelolie som Modgift mod Sublimat og mener, at Olien alene vilde have samme Virkning som Olie og Bjærgkrystal- pulver. 8) Saaledes i: Wolfgangus Hoeferus: Hercules medicus... 1665. 8°. pag. 390: „Quia verö experientia fallax est, nisi plurimis exemplis comprobetur, ideö mirari non oportet, si propter unam & alteram ægro- rum curam felicem fortuitö forsitan acquisitam, locus aliquis famam sibi conciliet, & paulo post obscuretur". — Og endnu bedre i: F. Hoff- man nus: Opus de methodo medendi. Lips. 1668. 4°. pag. 31: Virk- ningen af et Middel maa ikke blot være set „in uno, atqve semel, sed in multis, & qvidem in similibus Temperamento, ætate, sexu, corporis structural Han nævner et afskrækkende Exempel, hvor man udraabte Nældeblade som Middel mod Kræft, fordi de én Gang syntes virk- somme: „Ejusmodi incerta experimenta totå fiunt die“. — Direkte næv- nes de ædle Stene dog ikke. 4) Her kunde ogsaa henvises til Dan. Lu d o vi c u s: De pharmacia moderno seculo applicanda dissertationes III. Hamburgi, 1688. 8°.