Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

173 Historie ikke helt sjældne Tilfælde, hvor en Forfatter til en vis Grad med Urette nyder den Ære, der almindelig tillægges ham, men som det vilde være ligesaa uretfærdigt at fratage ham. Det vil her være paa sin Plads ganske kort at resumere Boetius de Boot’s Anskuelser, om hvilke Læserne af mit her foreliggende Arbejde iøvrigt allerede vil have en Forestilling baade gennem jævn- lige Henvisninger til Boetius de Boot’s Bog og gennem min Skildring af det 17. Aarhundredes Anskuelser om de ædle Stenes Egenskaber; thi bevidst eller ubevidst drog i dette Tidsrum For- skernes Tanker, naar det gjaldt de ædle, dyre Stene ad de Veje, som Boetius de Boot angav. ' Som Motto over saavel Boetius de Bo ot’s som hele det 17. Aarhundredes Fremstilling af Ædelsten-Spørgsmaalet kunde sættes en Udtalelse som denne: „Dette maa man først og fremmest lægge Mærke til, at der falskelig tillægges de ædle Stene mange Egen- skaber, som de hverken har, ej heller kan have"1). Her brydes Staven over Fortidens Tro paa Stene, som skulde kunne gøre usyn- lig, lykkelig, rig, veltalende osv. Men paa den anden Side tør Boetius de Boot ikke kort og godt frakende de ædle Stene mærkelige Egenskaber. At gøre dette vilde være taabeligt, siger han; thi det strider mod Erfaringen2). 1: Boetius de Boot: Gemmarvm et lap. hist. Hanoviæ. 1609. 4°. pag. 51: „Hoc tamen imprimis obseruandum, multas vires falso asscribi gemrnis quas nec habent nec habere possunt". 2) Boetius de Boot: Gemmar. et lap. hist. 1609. 4 °, pag. 42: „Nullas prorsus habere gemmas & lapides vires insanum est affirmare, & contra omnem experientiam". Bl. a. Blodsten mod Blødninger etc. Dette viser meget sikker Erfaring: „experientia certissima". — Meget karakteristisk for det 17. Aarhundredes Anskuelser om de ædle Stene er ogsaa Tho- mas Brown:.Psevdodoxia epidemica. Franckf. 1680. 4°. pag. 522—23: „Endlich I miiste der jenige mehr Köpfe haben / als zu Rom Berge sind I der da nur die Helfte der jenigen Tugenden I so man den Steinen zu- schreibet / und ihre nicht nur zu der Artzney / sondern auch zu der Magie vermeintlich dienende Eigenschaften behaubten wolte ...“ — „Das wis- sen wir / dass der Lasurstein eine purgirende Kraft in sich hat; auch wollen wir nicht laugnen / dass der Bezoar nicht wider dass Gift diene; ...und die Corallen wieder die fallende Sucht helffen; so lehret uns auch ferner die Erfahrung und die augenscheinliche Wiirckungen / dass die Carniolen / der Jaspis / die Heliotropier oder Sonnen-Wend-Steine / und der Blut-Stein die jenige Kraft haben / zu welcher man sie brauchen pfleget. Dass aber ein Amethyst verhindere I dass man nicht truncken werden soil; und ein Smaragd zerspringe / wenn er beym Gebrauch des