Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
174
Hvilke Egenskaber tillægger denne Forfatter da de ædle Stene?
— Først og fremmest medicinske. Baade som Amuletter og til
indvendig Brug mener han disse Stene anvendelige. Fra Fantasiens
og det Overnaturliges taagede Verden drages de ædle Stene nu ind
i Virkelighedens klarere Lys. Fra at være omgivne med et halvt
trolddomsagtigt Skær bliver Ædelstenene nu at regne for Naturpro-
dukter, som er i Besiddelse af kraftige Egenskaber, hvilke Menne-
sket kan drage sig til Nytte i Lægekunsten. Dette var et stort Frem-
skridt i Retning af Sandhedens Erkendelse.
Hvor klart end Boetius de Boot’s Blik er, formaar han dog ikke
ganske at frigøre sig for Idéerne om de ædle Stenes ligefrem vid-
underlige Egenskaber. Navnlig kommer dette frem i hans Anskuel-
ser om Tyrkisen, hvilke allerede er fremdragne (Side 89 ff.). Det
skinner her igennem, hvor dybt rodfæstet Troen paa de kostelige
Stenes mærkelige Egenskaber var. Det utroligste var troligt, hvis
Erfaringen syntes at bekræfte det. Der maatte gaa endnu en rum
Tid, før Troen paa ædle Stenes halvt eller helt overnaturlige Virk-
ninger kunde forlades ganske og aldeles.
Trods sine Mangler er Boetius de Boot’s Bog dog et stort
Fremskridt. Der kan næppe være Tvivl om, at den har bidraget
stærkt til, at man i det 17. Aarhundrede — i hvert Fald i den lærde
Verden — hovedsagelig betragtede de ædle Stene fra lægeviden-
skabelige Synspunkter1), naar disse Stenes Egenskaber kom paa Tale.
Naar dette er Tilfældet, er der i Virkeligheden aabnet Vej for en
exact Undersøgelse af Ædelstenenes Egenskaber. Foreløbig blev det
dog kun ved Muligheden.
Man kan da karakterisere det 17. Aarhundredes Standpunkt til
Liebes-Wercks getragen wird: ferner / dass ein Diamant / (oder Magnet)
wenn man ihn unter das Kopf-Kussen leget / die Unkeuschheit einer
Frauens-Person an den Tag geben soli: nicht weniger i dass ein Sapphir
wider das Bezaubern diene ... / das alles / bekenn ich / kan ich noch
nicht glauben ...“.
Videre var Thomas Brown ikke naaet, — han, som vilde bekæmpe
sin Tids Vildfarelser.
*) Herunder hører, ret beset, ogsaa tildels Beretningerne om farveændrende
Ædelstene; thi det var jo, som skildret, ofte Sygdom og Død, der vars-
ledes, og Ændringerne skyldtes efter manges Mening sygelige Uddunst-
ninger fra Bærerens Legeme, hvilket maatte interessere Lægen. At de
ædle Stene ogsaa kunde betragtes og blev betragtede som Smykker, ser
jeg — som tidligere berørt — bort fra i denne Sammenhæng.