Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

182 to be done by so languid a heat".1) — Boyle er her ude paa de løse Gisningers Overdrev, hvor Fantasien har saa let ved at tage Magten selv fra ellers nøgterne Videnskabsmænd og faa disse til at manøvrere altfor meget med Muligheder uden fast Rod i Virke- ligheden. Det mangelfulde i Boyle’ s Anskuelser om de ædle Stene springer saaledes nu2) let nok i Øjnene. Men trods alt indtager han en hæder- fuld Plads blandt det 17. Aarhundredes Forskere, der beskæftigede sig med de ædle Stene, ja staar i afgjort Modsætning til Forgængerne. Medens man hidtil havde søgt at afgøre Sagen ved ret løse Paastande og luftige theoretiske Betragtninger, slaar Boyle ind paa en ganske anderledes paalidelig Vej: han søger at konstatere de ædle Stenes fysiske og kemiske Egenskaber og prøver, om man ud fra den saa- ledes erhvervede Indsigt endnu kan anse det for sandsynligt, at ædle Stene kan have medicinske Egenskaber. At Boyle hertil knytter theoretiske Betragtninger, der nu maa forkastes som uholdbare, og at Ædelstenenes medicinske Virkninger ikke forekommer ham helt utrolige, — det kan man saa let kritisere nu, da vor Indsigt paa alle Naturens Omraader er udvidet saa betydeligt. Imidlertid maa man, hvis man vil være retfærdig, bøje sig for Robert Boyle, som er den, der har peget paa og selv betraadt den Vej, ad hvilken det i Aarhundreder aktuelle Ædelstenproblem ene kunde bringes til en tilfredsstillende Løsning: nemlig først og fremmest en exact Under- søgelse af de paagældende Stene. Boyle havde altsaa ikke sluttet sig til dem, der forkastede Brugen af Ædelsten-Lægemidler; men paa den anden Side havde han heller ’) Robert Boyle: Some considerations touching the vsefvlnesse af ex- perimental natural philosophy. 2. Ed. Oxford. 1664. 4°. The second part pag. 136. løvrigt synes Boyle her at nære nogen Tvivl om hele Ædelstenproblemet, saaledes som allerede tidligere fremhævet (Side 250 Note 2). -) Heller ikke Boyle’s Samtid bøjede siguden Indvending for hans Idéer paa Ædelstenenes Omraade. Det er saaledes vistnok Boyle’s The- orier, der sigtedes til, naar det hedder i en i sin Tid ikke ukendt Lære- bog i Kemi (J. C. Barch u se n: Pyrosophia. Lugd. Bat. 1698. 4°. pag. 254): „metallicum eorum [sulphur] cui cujusque colorem adstipulari ni- tuntur gemmarum cultores, perægre, vel aussim affirmare nullatenus, a ventriculo sejungi potest...“. [Kemisk Tegn omskrevet].