Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

183 ikke kunnet tilvejebringe saadanne Beviser for disse Lægemidlers omdisputerede Virkninger, at Spørgsmaalet kunde betragtes som af- gjort. Skarpere og skarpere bliver Kritiken i de følgende Aar. Omtrent samtidig med, at Boyle i sin Bog, Specimen de gemma- rum origine1), til en vis Grad tager Brugen af Ædelsten-Medicamenter i Forsvar, udkommer der flere Skrifter, hvori Forfatteren ganske slaar Haanden af disse. Ammann2) siger haanligt om de i Apothe- kerne opbevarede Ædelstene, som rige Patienter fik ind, at de har slet ingen Virkning som styrkende Midler. En saadan Egenskab vilde man lettere finde i den usleste Flintesten!3): „Den, der mener det modsatte, maa bevise det“4). Dog, dette vil nok falde dem van- skeligt, mener Am man nu s, thi en theoretisk Begrundelse mangler, og den praktiske Erfaring giver ikke noget afgørende Svar: „Altsaa staar der mere paa Etiketten, end der er i Apotheker-Krukken“! — Og lige saa stærkt udtaler Bernhard S waive5) sig samtidig i sin Bog: „Mavens Klagemaal", paa hvis Titelkobber man ser en Mand, der lider af Brækninger bl. a. paa Grund af de unyttige, ja skadelige Ædelsten-Medicamenter, hvis styrkende Egenskaber Forfatteren ikke agter for en Døjt6). — En halv Snes Aar senere gik det endogsaa saa vidt, at en Forfatter7) spottende kunde pege paa Apothekernes Beholdninger af ædle Stene og sige: „Diese wollen wir denen Jubi- lirern und Juden verkauffen/und so theuer ausbringen als wir können"; thi de egner sig bedre til Smykker for en fornem Dame end til Medicin. Vel er dette Forfattere, som i Betydning og Indflydelse langt fra kan maale sig med Robert Boyle. Vidnesbyrd er de dog trods alt om, hvor brændende Ædelstenproblemet var, og hvor vaagen Kritiken var bleven. ‘) Denne udkom første Gang 1680. 4°. 2) [Paulus Ammann]: Brevis ad materiam medicam in usum phil- iatrorum manuductio. Lipste [1675]. 8 °, pag. 25. 3) Ammann 1. c. pag. 26: „in vilissimo silice". 4) Ammann 1. c. pag. 26: „Qvi contrarium sustinet, illi probatio in- cumbet... Jam ratio, eur hi lapides pretiosi sint, vel debeant esse con- fortans, deest: Experientia vacillat. Ergo plus est in titulö, qvam pyxide". 5) Bernhard us Swalve: Querelæ ventriculi renovate... Amstelodami. 1675. 8°. 6) Swalve 1. c. pag. 174 75: „Flocci quoque habendæ Gemmarum plera- rumque refectoriæ vires ...“. ’) Janus AbrahamusåGehema: Der Reformirte Apotheker. ... Bre- men. 1688. 8°. pag. 49.