Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

192 medicinsk Standpunkt1). Med denne Tro paa Diamantens Giftighed2) hænger det muligvis sammen, at denne Ædelsten aldrig fik Plads i Apotheket blandt de til indvendig Brug bestemte Droguer. — At de øvrige Ædelstene skulde have lignende giftige Egenskaber, troede derimod ingen. Den udstrakte medicinske Anvendelse og endnu bedre Gift-Litteraturens fuldstændige Tavshed3) vidner herom. Nu derimod, i det 18. Aarhundrede, nævnes ikke blot Diamant4), men ogsaa de øvrige Ædelstene og Halvædelstene3) blandt Giftene og da blandt de saakaldte „mekaniske Gifte"6), som havde deres skadelige Virkninger derved, at de med Pulverets skarpe Spidser saarede Indvoldene. — Dog, disse gamle Gift-Theorier falder uden- for den Opgave, jeg har valgt mig. — Hvornaar Lægekunsten nu ganske er ophørt med at benytte Ædelstene (i den gammeldags omfattende Betydning), kan naturlig- vis kun angives tilnærmelsesvis; bl. a. er det jo tildels en Skønssag, hvad man vil medregne som „medicinsk Brug af Ædelstene". Skal man f. Ex. hertil ogsaa regne Bjærgkrystallens Anvendelse som Tand- pulver7), — vel nok et af de sidste Omraader, hvor en af Fortidens 9 Paulus Zacchias: Qvæstiones medico-legales. Lipsiæ. 1630. 8° lib. II-pag. 222 & 227 ff. 2) Det bør dog bemærkes, at andre mente tværtimod, at Diamant var Modgift: K. F. H. Marx: Die Lehre von den Giften. I Bd. Göttingen. 1827. 8°. pag. 213. med den her citerede Litteratur. 8) Se f. Ex. J oan nes Prævotius: Annexio census venenorvm eorun- demqve alexipharmacorum. [Francof.] 1641. 8°. 4) Hvorvidt Diamant er giftig diskuteres i: Joh s. Faber: Diss. inaug. medica de Adamante. Halae Magdeb. 1737. 4°. •' ) Saaledes i: J. Lindestolpe: Liber de venenis. Francof. & Lips. 1739. 8° pag. 113 ff. - (Det bør dog bemærkes, at L. alligevel ikke forkaster Brugen af Bjærgkrystal. 1. c. pag 115 Noten). Fremdeles i: J. L. L. Löseke: Abhandlung der auserlesensten Arzeney-Mittel. Berlin. 1755. 8° pag. 527 ff. — Sml. ogsaa: Paul Kolbani: Gift- geschichte des Thier-, Pflanzen- und Mineralreichs. Wien. 1798. 8°. pag. 311 ff. 2) Om „mekaniske Gifte" kan efterses: f. Ex. K. F. H. Marx: Die Lehre von den Giften. Göttingen. 1827-29. 8° I pag. 226. II. pag. 195 med den her citerede Litteratur, ogsaa vedrørende de ædle Stenes Pulvere. — Ligesaa: J. S. Hal le: Gifthistorie des Thier-, Pflanzen- und Mineral- reichs ... Berlin. 1787. 8° pag 243 ff. 7) Dette omtales i talrige af Datidens Skrifter. Se f. Ex.: John Hill: