Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

193 ædle Stene har fundet medicinsk Anvendelse, skønt fattigt og ringe imod den tidligere Ære og Anseelse. Man fejler dog næppe meget, naar man siger, at i Løbet af det 18. Aarhundredes sidste Halvdel ophørte i Europas Kulturlande sik- kert selv en sporadisk Brug af alt, hvad tidligere Slægter kaldte ædle Stene med medicinske Egenskaber. Som noget fra Fortiden overleveret ubrugeligt Tøjeri fandtes endnu helt ned omkring Aar 1800 „ædle Stene" i Apotheket* 1). Her fik de Lov til at ligge, efterladte af Udviklingen, tilsidst kun som Kuriositeter2). Med Apothekernes ædle Stenes Ægthed stod det nu i Ædelsten- Tillidens Decadencetid ilde til. Det har sagtens altid været fristende at erstatte de kostbare Perler med den billige Perlemor, — Rubiner, Smaragder og lignende med billigere Stene, der lignede disse i det Ydre, eller med farvet Glas, og3) der kan ikke tvivles om, at jo ad- skillig Misbrug af denne Art er gaaet i Svang af ond Villie eller Uvidenhed. Dette skal jeg ikke komme nærmere ind paa. Ædelsten- forfalskning, Fremstillingen af „kunstige Ædelstene" samt disses Adskillelse fra de ægte er som tidligere nævnt et helt stort Afsnit for sig af Kemiens Historie og Kulturhistorien i Almindelighed. Her skal kun peges paa de Klager4), der i det 18. Aarhundrede fremsattes over det Bedrageri, som øvedes i Apothekerne, naar Flus- spath og lignende gaves ud for ægte Ædelstene af tilsvarende Farve A history of the materia medica. London. 1751. 4°. pag, 281, hvor der dog ankes over, at dette Tandpulver slider Tændernes Emaille op. l) Paul Kolbani: Giftgeschichte. Wien. 1798. pag. 315. *) Saaledes hedder det i 1741 om Tudse-Stenen: „wird zuweilen zur Curiosität in den Apotheken aufbehalten ...“. (A. C. Ernstingius: Nvclevs totivs medicinæ. [Pars I.] Helmst. 1741. 4°. pag. 452.) 8) Se saaledes: M. P an s a: Pharmacotheca publica et privata. Leipz. 1622. 4°. pag. 47: „ist mir vnter andern bewust / dass etliche mit dergleichen Betrug vmbgehen 1 vnd keuffen vmb ein schlechtes die fragmenta petlarum vnd matris perlarum ... vnd nach der præparation geben sie es vor das beste Perlenpulver aus / es mag helffen / oder nicht/wenn es nur fein tewer bezahlt wird". 4) Se: U. F. B. Bruckmann: Abhandlung von Edelsteinen. 2. Aufl. Braun- schweig. 1773. 8°, Fortalen. — Sml. G 1 e d i t s c h: Anleitung zu einer vernunftmässigen Erkenntniss der rohen Arzeneymittel. Berlin. 1767. 8°. pag. 221 ff. J. Fr. G melin: Allgemeine Geschichte der Gifte. III. Nurnberg. 1777. 8°. pag. 10—13. hyacinthgul Flusspath for Hyacinth; grøn „Glasspath" for Smaragd, blaa Flusspath for Safir etc., og andre Forfattere, sml. det følgende. 13