Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
7 hidrørende fra dyriske Organisner: Bezoar-Stene, Perler og Koraller1). Som Stene betegnedes 2) ogsaa denne sidste Kategori, medens de efter Nutidens Opfattelse slet ikke hører hjemme i Mineralogien. Hvad mange af de fremfarne Tiders „ædle Stene" (saaledes den, der betegnedes som: Lapis nephriticus) manglede i ydre Skønhed, er- stattedes af deres formodede mærkelige Egenskaber 3): en kostelig og ædel Naturens Gave, som skjulte sig under et ringe Ydre. Forfatterne kunde til en vis Grad følge deres eget Forgodtbe- findende med Hensyn til, hvilke „Stene" de vilde regne til de ædle og kostelige Stene, lapides pretiosi 4). Om f. Ex. Perlerne rettelig burde regnes til de ædle Stene, kunde være omdisputabelt. En Mand af Autoritet som Ole Worm5) betegner kort og godt Perlerne som „velkendte Ædelstene", og endnu i 1707 kan man, dog støttet paa ældre Litteratur, finde udtalt, at „Perler regnes med Rette til Ste- nene" 6). Men andre, saaledes Kirchmajer7) og Rolfincius8) udvikler vidtløftigt i deres Skrifter om dette Emne, hvor væsens- J) Se f. Ex. Verzeichnuss Vnd Taxa Oder Wurderung Aller Artzneyen ... so in der Apotheken zu Wittenbergk verkaufft werden ... Wittenb. 1646. 40 pag. 54 ff. 2) „Thet finnes och Edlesteenar i Diwr:“ S i g f r i d u s A r o n u s F o r s i u s: Minerographia ... Stockholm. 1643. 80 pag. 175. 8) „Etsi Nephriticus lapis inter gemmas locum habere non deberet, quia visui non adeo grata est, tamen propter mirandam & stupendam ... facultatem, summam habet apud Principes & Regulos auctoritatem." (Boetius de Boot: Gemmarum et lap. hist. 3. ed. Lugd. Bat. 1647. 8 0 pag. 260.). 4) Det 17. Aarhundredes Litteratur viser dette mangfoldigt. For blot at holde mig til 2 af de i det foregaaende citerede Bøger regner Hen- ricus Nollius (Natvræ Sanctvarium 1619. 8 °) til Lapides pretiosi ogsaa Hæmatit (pag. 362), Magnet (pag. 363) Perler og Koraller (pag. 364), Aétit (pag. 361), medens den ovenfor citerede Wittenberger Apothekertaxt fra 1646 udskiller (p. 53) Aetites, Crystallus, Hæmatites, Jaspis, Lap. Lazuli som „Lapides vulgäres" i Modsætning til „Lapides pretiosi sive Gemmæ" (pag. 54), hvortil regnes bl. a. Amethyst, Bezoar, Nephriticus foruden naturligvis de Stene, man nu kalder Ædelstene. — Dette som Exempler. B) Museum Wormianum. Amstelod. 1655 in Folio pag. 109: „Mar- garitæ ... Gemmæ sunt notissimæ". 6) „Margaritæ quoque in lapillorum numero veré habendæ": Excerpta de Hippolitho exjani Rosenvinge Diss.de Lythogenesia in Anima- libus. z: Nova literaria maris balthici 1707. 4° pag 135. 7) Sebast. Kirchmajer: Diss.phys.de margaritis. Wittebergæ. 1665.4°. 8) G. Rol fincius: Diss, chimica tertia de margaritis. Jenæ. 1660. 4 °.