Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
9 ligere omtrent ved samme Tid af Boetius de Boot, hvis Mine- ralogi igennem hele Aarhundredet var et meget benyttet Hovedværk, der oplevede gentagne Udgaver. Denne sidste Forfatter definerer 4) „egentlig Ædelsten** som „en lille, sjælden, haard og smuk, naturligt forekommende Sten**. — I disse Definitioner er det egentlig kun Haardheden, der er nogenlunde let at fastslaa for en objektiv Under- søgelse. Alle de andre Egenskaber: Størrelse, Skønhed, Sjældenhed, hviler paa et subjektivt Skøn. Man maatte derfor søge at hjælpe sig ved supplerende Definitioner. Boetius de Boot er, mig bekendt, den eneste, som giver saadanne og viser sig ogsaa heri som en Foregangsmand. Denne Forfatter forlanger saaledes, at ved „smaa Stene** skal förstaas saadanne, der aldrig eller meget sjældent overgaar et Hønseæg i Størrelse2). Sjældne er Stene, som kun findes faa Steder og ikke i rigelig Mængde8). Haar de er Sten, der hverken kan knuses med Fingrene eller ridses med Kniv 4). Ved disse Definitioner udelukkes fra Begrebet Ædelsten i egentligste Forstand: Bjærgkrystal, Jaspis, Tyrkis o. m. a. Ligeledes udelukkes f. Ex. de smukke Flus- spath’er, der ikke kan kaldes Ædelsten i egentligste Forstand, da de har for ringe Haardhed 5). Ideal kunde Begrebsbestemmelsen dog ingenlunde kaldes. Dertil er de til Definitionerne benyttede Egenskaber altfor varierende inden for Exemplarer af Mineraler, som tilhører samme Art. Man kunde saaledes meget vel tænkes at komme i den Situation, at De- finitionen udelukkede Diamant af de egentlige Ædelstenes Gruppe; thi ingen kan garantere for, at man ikke en skøn Dag finder en Diamant af et Menneskehoveds Størrelse, eller opdager, at Diamant er meget almindelig i en eller anden hidtil ukendt Egn 6). 1) A. Boetius de Boot: Gemmarum et lapidum historia... 3. Ed. Lugd. Bat. 1647. 8° pag. 13: „Erit itaque gemma lapis parvus, rarus, durus, & pulcher å natura procreatus**. 2) „Parvi... lapides habendi sunt, qui ovi gallinacei magnitudinem nun- qvam superare, aut perquam raro visi sunt.“ — (Boetius de Boot: Gemmar. et lapid. hist. 1647. 8° pag. 13.). 3) Boetius de Boot 1. c. pag. 13: „Duri dicuntur, pui neque digitis teri, neque ferro scindi possunt." 4) Sammesteds: „Rari qui in paucis provinciis, neque copiose repe- riuntur**. 5) Boetius de Boot 1. c. pag. 14. «) Sammesteds: „Quid enim si Adamas reperiatur humani capitis magnitudine, & copiose in aliqua provincia nondum cognita?**