Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
10 Men hvorom alting er, saa var det kun en lille Gruppe af de ædle og kostelige Stene, hvormed det 17. Aarhundrede beskæftigede sig, der blot nogenlunde kunde afgrænses. De allerfleste af de Stene, som hér og dér i Litteraturen betegnedes som ædle, hvadenten nu Aarsagen hertil var sjælden Skønhed eller formentlige sjældne Egen- skaber, maatte i de beskrivende Værker grupperes efter For- fatterens eget Skøn og praktiske Hensyn. Ole Worm1) er i den Henseende ikke noget enestaaende Exempel, naar han foretrækker at dele sit Museums ædle Stene i store og smaa, idet han til de store omtrent regner alle, der nu kaldes Halvædelstene, og til de smaa Nutidens egentlige Ædelstene, medens Perler og Bezoar-Sten rent vilkaarligt stilles ved Siden af Opal m. fl. 2 * *), og lignende rent vilkaarlig Gruppering ogsaa hersker for de øvrige Stenes Vedkom- mende. Det vilde derfor aldeles ikke forundre nogen Naturforsker eller Læge fra det 17. Aarhundrede at finde den Inddeling, jeg af praktiske Grunde har valgt at benytte i dette Kapitel. A. Lapides pretiosi minores eller gemmæ: Ædelstene i Nutidens Betydning. Det kan ikke noksom fremhæves, hvor stor den Usikkerhed var, hvilken i det 17. Aarhundrede herskede med Hensyn til Identifice- ringen af en forelagt „Stens" Art, — et Forhold, som det er af den største Betydning at drage sig til Minde, naar man læser hin Tids mineralogiske Værker, og som ogsaa har Betydning for Forstaaelsen af, hvorledes det var muligt, at saa fantastiske og indbyrdes mod- stridende Paastande om de ædle Stenes Egenskaber kunde frem- komme og hævde sig saa længe. Dette gælder baade, naar der er Tale om de paa Mineralogien særligt kyndige Mennesker: Juvelerer og Naturforskere. (Det føl- gende vil give mange Exempler derpaa). Og naturligvis gælder det i endnu højere Grad for den store Alménhed, hvilken sidste tillige meget vanskeligt kunde værge sig mod allehaande Forfalskninger: „Vnd s) vermeynt mancher grosser Herr er trage in einer Goldtafel *) Museum Worm i an um. 1655 in Folio, pag. 93. 2) Museum Wormianum. 1655 in Folio, pag. 107 ff. 8) Bartholom æus Ko rndor f er: De tinctura gemmarum ...s. 1. 1645. 8° Aiiij. — Uden iøvrigt at komme ind paa Studiet af forfalskede Ædelstene kan jeg dog ikke undlade her at fremdrage en Notits,