Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Men hvorom alting er, saa var det kun en lille Gruppe af de
ædle og kostelige Stene, hvormed det 17. Aarhundrede beskæftigede
sig, der blot nogenlunde kunde afgrænses. De allerfleste af de Stene,
som hér og dér i Litteraturen betegnedes som ædle, hvadenten nu
Aarsagen hertil var sjælden Skønhed eller formentlige sjældne Egen-
skaber, maatte i de beskrivende Værker grupperes efter For-
fatterens eget Skøn og praktiske Hensyn. Ole Worm1) er i den
Henseende ikke noget enestaaende Exempel, naar han foretrækker
at dele sit Museums ædle Stene i store og smaa, idet han til de
store omtrent regner alle, der nu kaldes Halvædelstene, og til de
smaa Nutidens egentlige Ædelstene, medens Perler og Bezoar-Sten
rent vilkaarligt stilles ved Siden af Opal m. fl. 2 * *), og lignende rent
vilkaarlig Gruppering ogsaa hersker for de øvrige Stenes Vedkom-
mende. Det vilde derfor aldeles ikke forundre nogen Naturforsker
eller Læge fra det 17. Aarhundrede at finde den Inddeling, jeg af
praktiske Grunde har valgt at benytte i dette Kapitel.
A. Lapides pretiosi minores eller gemmæ:
Ædelstene i Nutidens Betydning.
Det kan ikke noksom fremhæves, hvor stor den Usikkerhed var,
hvilken i det 17. Aarhundrede herskede med Hensyn til Identifice-
ringen af en forelagt „Stens" Art, — et Forhold, som det er af den
største Betydning at drage sig til Minde, naar man læser hin Tids
mineralogiske Værker, og som ogsaa har Betydning for Forstaaelsen
af, hvorledes det var muligt, at saa fantastiske og indbyrdes mod-
stridende Paastande om de ædle Stenes Egenskaber kunde frem-
komme og hævde sig saa længe.
Dette gælder baade, naar der er Tale om de paa Mineralogien
særligt kyndige Mennesker: Juvelerer og Naturforskere. (Det føl-
gende vil give mange Exempler derpaa). Og naturligvis gælder det
i endnu højere Grad for den store Alménhed, hvilken sidste tillige
meget vanskeligt kunde værge sig mod allehaande Forfalskninger:
„Vnd s) vermeynt mancher grosser Herr er trage in einer Goldtafel
*) Museum Worm i an um. 1655 in Folio, pag. 93.
2) Museum Wormianum. 1655 in Folio, pag. 107 ff.
8) Bartholom æus Ko rndor f er: De tinctura gemmarum ...s. 1. 1645.
8° Aiiij. — Uden iøvrigt at komme ind paa Studiet af forfalskede
Ædelstene kan jeg dog ikke undlade her at fremdrage en Notits,