Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

13 vendes mod Spener1), naar han mener ved egne Forsøg at have konstateret, at Diamant ikke ophæver Magnetens Virkning paajærn. Thi hvorledes skulde man overbevise alle Modstandere om, at For- søgsobjektet var Diamant og intet andet? — Ligesaa lidt kunde det kal- desentryg og paalideligFremgangsmaadetil at skelne Diamant fra andre lignende Stene, naar Boetius de Boot2) beretter om Juvelererne, der tilbereder et Klæbemiddel af sortfarvet Mastix, hvilket Diamant alene skulde forene sig med „i en sand Forening" i Modsætning til andre Diamant-lignende Stene (Bjærgkrystal, Ædelstene, hvis Farve var brændt bort o. lign.). Det kan ikke undre, at „Diamant" i det 17. Aarhundrede maa have omfattet indbyrdes ret forskellige Mineraler. Der er ingen Grund til at antage, at Forholdene dengang var bedre end midt i det 18. Aarhundrede, da Biichner8) fortæller, at der i Voigtland, nær Beyersdorf og Irfersgriin, findes Diamanter, hvilke utvivlsomt kun har været særlig smukke Bjærgkrystaller. Mange saadanne har sik- kert uden at vække Mistanke gaaet for Diamanter. Navnlig har dette været Tilfældet blandt den mindre kritiske Lægmand. Derom vidner Navnene „Svenske Diamanter" 4), „Norske Diamanter" 5), „Born- 1) J.Jac. Spenerus: De gemmis errores vulgäres... Lipsiæ 1687 4° Sectio II. Physica. § 10 (Bogen, en Dissertation, gaar ogsaa under Adam Rechenbergs Navn.). Forøvrigt er Spener langt fra den første, der benægter dette. Alle- rede i Aaret 1600 hylder Gvilielmus Gilbertus samme Mening (De magnete. Londini. 1600 in Folio, pag. 2.). 2) A. Boetius de Boot: Gemmarum et lapidum historia... 3. Ed. Lugd. Bat. 1647. 8° pag. 115 ff. 8) Joh. G. Biichnerus... Dissertationes epistolicae de memorabilibus Voigtlandiae subterraneis... s. 1. 1743. 4° Epist. III pag. 4. „Ada- mantes. .. dantur in finibus Dynastiæ Greiz, prope Beyersdorf, ut & apud Irfersgrunium, in vicinia civitatis Reichenbacensis, licet non ea duritie, nec splendore, quo indici". 4) [Urban Hi är ne]: Een kort Anledning till atskillige Malm- och Bergarters .. . effterspöriande .. . 1694. 4 0 B 4 v: „Cristaller finnes offta här och där/kallat aff gemene Mannen Swenska Demanter". 6) Arent Berntsen: Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed. Kiøben- haffn. 1656. 4 0 1. Bogs 2. Part, pag. 277: „Aff Steene gifves det end oc i de Nordske Klipper / atskillige Sorter: Blant andre nogle smaa klare oc haarde Steene/hvilcke naar [de] ere slibede oc pollerede/icke hafve en u-lijg anseende for Eenfoldige / som en Demant / derfore de oc kaldis oc actis for Nordske Demanter".