Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

holmske Diamanter*1 x) o. s. v., o. s. v., som har saa vid Udbredelse. Men selv for Tidens naturvidenskabeligt uddannede Mænd har det ikke skurret i Ørene at høre Diamanter og Bjærgkrystaller nævnte i et Aandedræt som to Mineraler, der egentlig gik jævnt over i hinanden, og som (maaske ogsaa af denne Grund? — kunde vel en og anden den- gang tænke) var saa vanskelige at holde ude fra hinanden. Thi det var Tidens Tro, at de ædle Stene modnedes i Jordens Skød, og at bl. a. Bjærgkrystal under gunstige Omstændigheder kunde blive til Diamant. Saaledes skriver Ole Borch2): „Jeg tvivler ikke om, at der vil komme Folk, som tror, at Diamant og Bjærgkrystal er to vidt for- skellige Mineral-Arter . . . og at de ikke opstaar af hinanden; men hvornaar vil disse Mennesker bevise, at der er nogen anden Forskel mellem disse to Mineral-Arter end Renheden ene? 2)“ Ja, endnu saa sent som 1752 skriver Erich Pontoppidan3 * * * * 8), der maa have haft en ikke ringe naturvidenskabelig Indsigt og Interesse: „Dersom ikke denne Sort of Norske Crystaller ligesom de Bøhmiske og Un- garske gemeenlig faldt noget guulagtig, da fortiente de med Rette det Navn . . . Norske Diamanter, thi deres Oprindelse og Grund- væsen, nemlig en stærk filtreret og vitrificeret sey mineralsk Saft, er vist nok den samme her, som i de Orientalske Lande allene med den Forskiel, at Filtreringen her er ikke saa skiær og ægte . En Nutids Læser vil gaa let henover Bemærkningen om de orien- talske Lande som Ædelstenfrembringere contra de nordiske Lande. Der alluderes her til Idéer, som forlængst er forkastede og glemte: nemlig om det kunde tænkes muligt, at Solens Hede eller andre Faktorer kunde bevirke Orientens Ædelstenrigdom. Men for Datidens ’) Om disse se: Erich Pontoppidan: Den Danske Atlas... Tomus I. Kbh. 1763. 4° pag. 432. Det hedder her om de smaa Kvartskrystaller, der paa Bornholms Sydland findes indesluttede i Kalkkonkretionerne (i de „øvre Graptolithskifre"), at de er „undertiden saa fuldkommen klare og skiønne, at de... kunde bære Navn af Diamanter". Dog til- føjes i Fodnoten (pag. 433): „Ellers bør de Bornholmske Diamanters egentlige Navn uden tvivl være Qyartzum montanum...“ 2) „ ... Non dubito futuros, qvi arbitrabuntur, adamantem & crystallum esse diversas mundi species ... nec se invicem progenerare: sed iidem qvando demonstrabunt inter has duas species aliud esse discrimen quam solius puritatis?...“ (Ole Borch i: Thomas Bartholin’s Acta medica et philosophica hafniensia. Volum. V Hafn. 1680. 4 °, pag. 200). 8) E. Pontoppidan: Det første Forsøg paa Norges naturlige Historie. [I. Deel.].,. Kbh. 1752. 4° pag. 279—280.