Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
15 Læsere aabnedes der herved Udsigt til forunderlige Idéer, som paa sit Sted vil blive nærmere fremsatte ogsaa i denne Bog. Her maa disse Antydninger være nok til at give et Indblik i, med hvilke Øjne den naturvidenskabeligt uddannede i det 17. Aarhundrede be- tragtede Diamanten, — hvor vanskeligt det var for ham at konstatere dens Ægthed og dens Egenskaber, og hvor varsom man nu maa være med uden videre at gaa ud fra, at naar der i et af det 17. Aarhundredes mineralogiske eller lignende Værker tales om Diamant, saa var det ogsaa Diamant i Nutidsbetydning. — Alt sammen noget, der vel maa erindres, ikke blot naar Talen er om Diamant, men ogsaa om alle de andre „ædle Stene11 af hvad Art nævnes kan. Rubin. Ved dette Navn forstod man i det 17. Aarhundrede røde, klare og haarde Mineraler (røde Ædelstene), saasom det Mineral, man ogsaa i Nutiden kalder Rubin; men endvidere røde Spineller, smukke, klare røde Granater og lignende. Disse Mineral-Arter holdtes ikke som i Nutiden skarpt ude fra hinanden. Ole Worm fortællerx), at de røde Ædelstene forvexles indbyrdes, „selv af de mest nøjagtige Juvelerer11; hvor meget mere maa dette da ikke have været Til- fældet blandt Folk, som ikke daglig beskæftigede sig med at kende Ædelstene. Om Rubinens (den virkelige Rubins) Stilling i et rationelt Mineral- system, havde man dengang — ja endnu langt senere — ingen klar Forestilling. Endnu i 1781 skriver Cronstedt2): „Rubin är äfwen crystalliserad i Octaedrisk figur likasom Diamanten, och skiljer föga i hårdhet och tyngd; hwarföre jag ansedt dem för et slag, med samma rätt, som andra fört dem under Berg-Crystaller“. Men allerede *) Museum Wormianum... Amstelod. 1655. in Folio, pag 104: ,,Ob- servandum, omnes has rubras gemmas sæpissimé ä Gemmariis con- fundi, etiam accuratissimis...“. 2) [Cronstedt]: Försök till en Mineralogie eller Mineral Rikets Up- ställning. 2. Upl. Stockholm. 1781. 8° pag. 49. Meget oplysende med Hensyn til ældre Tiders ringe mineralogiske Indsigt er ogsaa føl- gende Skrifter: J. H. G. v o n J u s t i: Grundriss des gesamten Mineral- reiches. Gøttingen. 1757. 8° pag. 202: „...Der einzige Unterschied unter Granaten und Rubinen ist, dass der Granat im Feuer schmelzet". Ligesaa R i c h a r d K i r w a n: Anfangsgriinde der Mineralogie. Berlin & Stettin. 1785. 8° pag. 134, hvor Oversætteren opkaster det Spørgsmaal, om de fleste europæiske Rubiner „nicht etwa bios Granaten, oder roth gefärbter Quarz seyn?“