Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
18 naar Talen var om den i Mørke lysende Sten, Carbunculus, og at her udtales Tvivl om en saadan selvlysende Stens Existens. Thi saaledes bliver det følgende, det 17. Aarhundredes Anskuelser om Karbunklerne. Midt i dette Aarhundrede kan Ole Worm *) udtale, at de fleste Forfattere mener, at Karbunkelen slet ikke findes i Vir- keligheden* 2), hvis man med dette Navn vil forbinde Idéen om en i Mørke glødende Sten. Selv er han tilbøjelig til at slutte sig til dem, der kalder alle røde Ædelstene for Karbunkler: „paa Grund af deres ildagtige Farve", altsaa ikke paa Grund af deres selvlysende Evne. Men Idéen om en saadan Stens Existens var dybt rodfæstet og vanskelig at undlive. Selv en saa betydelig Forsker som Robert Boyle tør ikke rent ud benægte Muligheden af en selvlysende Karbunkels Tilværelse. Han havde jo iagttaget Diamantens Fosfor- escens. Sagtens derfor finder han ikke nogen teoretisk Grund til at benægte en selv stærktlysende Ædelstens Existens, men stiller Sagen i Bero som noget fremtidige Undersøgelser muligvis vil kunne oplyse: „and therefore, would not discourage any from making farther inquiry, whether there be such a thing as a true carbuncle, or stone, that, without rubbing, will shine in the dark?" 3) Ja, endnu saa sent som i Aaret 1734 finder Co Ion ne4) det nød- vendigt at beskæftige sig for Alvor med Spørgsmaalet om en selv- lysende Karbunkelstens Existens. Han formoder, at en stærk rød- farvet 5) Diamant, med Diamantens fosforescerende Egenskaber, har vakt denne Forestilling, — hvis det hele ikke er Fabel til Hobe. I hvert Fald kender man nu, siger C o Ion ne, ingen virkelig „Car- ’) Museum Wormianum. Amstelod. 1655 in Folio pag. 103. „Sunt qui Rubinum veterum Carbunculum esse existiment, sed deest una illa nota, quod in tenebris instar Anthracis non luceat: Ast talem Carbun- culum in rerum Naturå non inveniri, major pars autorum existimat... Quocirca eorum mihi non displicet sententia, qui omnes gemmas rubi- cundas Carbunculos vocant, ob colorem igneum ...“ 2) Eller i hvert Fald aldrig er sét, — man tænke iøvrigt om Muligheden af dens Existens, hvad man vil (Sml. Casp. Bartholinus: Systema physicum. Hafn. 1628. 8° pag. 385v: „...Nam licet impossibile non sit naturæ, gemmas noctu lucentes producere, ut alia noctu lucentia, v. g. ligna putrida,.. .gemmam tamen aliquam noctu lucentem nemo adhuc se vidisse ausus est asserere.") 8) Her citeret efter: The Philosophical Works of... Robert Boyle. 2. Ed. Vol. III. London. 1738. 4° pag. 148. 4) Co Ion ne: Historie naturelle de l’univers. Paris. 1734. Tome II pag. 371. *) Saadanne findes virkelig.