Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

19 bunculus". En saadan skal have været i Pave Clemens VII’s Eje; men den maa i hvert Fald nu være gaaet tabt: „Car je n’ais jamais entendu parler, å Rome, d’une pierre si rare & si précieuse". — Om Forklaringsforsøget ved Hjælp af den røde Diamant er rigtigt, er vel nok højst tvivlsomt. Langt nærmere synes det at ligge at tænke paa de ældre Tiders misforstaaede Betragtning af en i Solens Lys tilsyneladende glødende rød Ædelsten. I denne Retning synes ogsaa et Sted hos Plinius1) at tyde, dér hvor han taler om Kar- bunklerne, som „har deres Navn deraf, at de ligner Ild", og som „gløder i Solen". — Et lidt dybere Indblik i Karbunkelstenens Historie giver, synes det mig, et godt Billede af, hvor forskellige fra Nutidens de mineralogiske Studier i det 17. Aarhundrede kunde være, og hvor lang og møjsommelig den Vej var, som maatte trædes, før Viden- skaben havde naaet Nutidens Standpunkt. B. Lapides pretiosi maiores, nærmest svarende til Nutidens „Halv-Æde 1stene“. Af betydelig kulturhistorisk Interesse — hvorom senere paa sit Sted — er Bjærgkry stallen. Klare, haarde Bjærgkrystaller, der ligner Is, og som endnu i det 17. Aarhundredes Litteratur2) omtales som J) Plinius: Historia naturalis lib. 37. cap. 7.: „... Carbunculi a similitudine ignium appellati... in sole flagrantes." 2) Exempelvis kan efterses: Boetius de Boot: Gemmarum et lapidum hist. 3. ed. Lugd. Bat. 1647. 8° pag. 219—220, hvor iøvrigt Idéen om Bjærgkrystallens is-agtige Natur forkastes. — En interessant Diskussion af Spørgsmaalet: Bjærgkrystal contra Is findes i: A. R[oss]: Arcana Microcosmi. London. 1652. 8° pag. 189: Man har rejst den Indvending, at Bjærgkrystal kan ikke være (hærdet) Is, thi Bjærgkrystal svømmer ikke paa Vand, saaledes som Is gør det. Ross mener, at denne Ind- vending er uden større Betydning: „Its no wonder to see a stone sink, and ice swim; for crystal when it was ice, swimmed, being now a stone, sinks;... so a stick will swim, but when it is converted to a stone, it sinks. The argument therefore is good thus: Crystal sinks, Ice swims, therefore crystal is not ice; but it will not follow, therefore crystal was not ice." — Kort efter Aarhundredskiftet (1706) søger C. G. Jentsch at fastslaa (Diss. phys. hist, de Gemmis Lipsiæ. 1706. 4° pag. 16), hvilken himmelvid Forskel der er mellem Is og Bjærgkrystal, og støtter sig til de Kendsgerninger, at Bjærgkrystal ikke kan flyde paa Vand, ejheller 2*