Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

20 muligvis opstaaet af Is, har naturligvis tidligt tiltrukken sig Op- mærksomheden. Det samme gælder Amethysten, de vinfarvede Bjærg- krystaller, hvis nære systematiske Slægtskab med de farveløse Kvarts- krystaller slet ikke kendtes. Endvidere Agat og Opal, hvilken sidste forbavsede ogsaa det 17. Aarhundredes Forskere ved sine talrige Farver, der spillede i Lyset. Fremdeles Lazurstenen (Lapis Lazuli)4). Vigtig er ogsaa (maaske mere end de nævnte) Hyacinthen, hvis Ry som Bestanddel af et meget brugt Lægemiddel, der efter denne Sten ligefrem benævntes Confectio de Hyacintho (hvorom paa sit Sted), holdt sig endogsaa ind i det 18. Aarhundrede. Hyacinthen kunde, især af mindre kyndige, forvexles med en lysfarvet Granat* 2). Ligesom de stærkt røde Varieteter af dette sidste Mineral kunde forvexles med Rubin, Spinel og lignende, saaledes som det allerede tidligere er omtalt. Naar det her er sagt, at Amethyst, Granat o. s. v. ogsaa i det 17. Aarhundrede maa have været de Mineraler, som nu bærer disse Navne, maa dette betragtes som gældende typiske Exemplarer. Men som bekendt kan samme Mineral findes med et endogsaa meget varierende Ydre; saaledes kan f. Ex. Granatens Farve variere fra sort eller næsten sort til grøn, alt efter de hinanden substituerende kemiske Bestanddele. Saadanne Varieteter betegnede man i det 17. Aarhundrede som særlige Arter af dette eller hint Mineral. Boe- tius de Boot3 4) regner saaledes 4 Arter Hyacinth efter Farven, og han taler4) om, at visse „Arter“ af Amethyst maa nærmest hen- regnes til Hyacinth. En saadan Vildfarelse er saare undskyldelig i Betragtning af, at man dengang ikke kendte Mineralernes kemiske Sammensætning, altsaa ikke kunne danne sig noget klart Begreb smelte ved Solens Varme, saaledes som Is („Toto coelo distare glaciem atque chrystallum, hoc unicum evincit, illam supernatare, hane fundum petere; illam solis calore dissolvi, hane vehemente æstu in calcem converti.") *) Herom haves i det 17. Aarhundredes Litteratur en Monografi: I. L. Bau- sch iu s: Schediasma posthumum de coeruleo & chrysocolla... Jenæ. 1668. 8°. 2) A. Boetius de Boot: Gemmarum et lapidum historia... 3. ed. Lugd. Bat. 1647. 8° pag. 153: „Si nimium flavedinis habeat [Granatus], inter Hyacinthi species referanda est.“ 8) B o e t i u s d e B o o t. 1. c. pag. 160: „Qatuor Hyacinthorum ratione Coloris genera statuo". 4) Boetius de Boot. 1. c. pag. 162: „Aliqui [Amethysti]... Hyacinthis proximi sunt.“