Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

21 om en mineralogisk Systematik og ikke kunde sondre mindre væsent- lige Egenskaber fra Grundtypen. Men man vil heraf kunne forstaa, hvor vanskeligt det dengang var at henføre et forelagt Mineral til den rette Art; thi de Beskrivelser, som Litteraturen kunde give, kunde umuligt være udtømmende for alle Varieteters Vedkommende. Dertil havde man et altfor ringe Kendskab til disses, som forøvrigt ogsaa til de typiske Exemplarers, Egenskaber. Saa vanskelig var Sagen, at en i Ædelsten-Studierne ellers velbevandret Mand som Boetius de Boot1) med et Suk maa lægge Hænderne i Skødet og udbryde i de Ord, der staar som Motto over dette Kapitel: at ofte véd man ikke, til hvilken Art man skal henføre det forelagte Mineral; saa varierende kan det Ydre være. Ja, ofte kan end ikke Juvelérerne, som daglig beskæftiger sig med disse Spørgsmaal, af- gøre Sagen. Det kan saaledes ikke noksom fremhæves, hvor vidt forskellige fra Nutidens de Kaar var, hvorunder det 17. Aarhundredes Viden- skabsmænd arbejdede, ogsaa paa Ædelsten-Studiernes Omraade. Og for at faa den rette Forstaaelse af Tiden maa man ikke glemme, at de ældre Tiders mineralogiske Betegnelser ofte slet ikke dækker Nutidens. — Foruden de nævnte Mineraler kunde flere andre nævnes, hvilke dog forbigaas her, da de er af mindre kulturhistorisk Interesse. Kun skal endnu netop nævnes Carneol, som spillede en vis Rolle, idet jeg til Slutning vender mig til den ædle Sten Tyrkisen. En blød, blaagrøn Sten som denne maatte naturligvis være stærkt udsat for at for- vexles med andre og da navnlig med naturligt forekommende Kobber- forbindelser som Malachit. Begge disse Stene nævnes virkelig i ældre Tider som hinanden meget nærstaaende og holdtes ikke skarpt ude fra hinanden. Pouget8) skriver midt i det 18. Aarhundrede: „La Malachite est en verd ce que la Turquoise est en bleu“, og dette skal tages i bogstaveligste Forstand. De to Mineraler anses for samme Art: „On croit (avec assez de vraissemblance) que c’est une Turquoise qui a changé de couleur dans la mine par la force des seis vitrioliques de son voisinage" 8). Ganske vist tilhører disse *) Boetius de Boot: Gemmarum et lapidum hist. 3. ed. Lugd. Bat. 1647. 8° pag. 153. 2) Pouget: Traité des pierres précieuses et de la maniére de les employer en parure. Paris 1762. 4° pag. 18. *) Pouget 1. c. pag. 18.