Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Udtalelser ikke det 17. Aarhundrede; men der er ingensomhelst
Grund til at antage, at Anskuelserne paa dette Omraade skulde
være meget anderledes i 1762 end f. Ex. i 1662. Man vil da ogsaa
finde, at i det 17. Aarhundrede tillægges der Malachiten omtrent
samme mærkelige Egenskaber som Tyrkisen, — hvorom nærmere i
det følgende.
Forøvrigt er ogsaa Malachiten selv et slaaende Exempel paa,
hvor vaklende de ældre Tiders Nomenclatur var. Endnu i det 18.
Aarhundrede nævnes flere forskellige Malachiter, hvoraf kun én var
den virkelige Malachit, de andre Jaspis’er og andre Mineraler *). —
Først da den kemiske Mineral-Systematik mod det 18. Aarhundrede»
Slutning vandt Fremgang, kunde der indtræde en Forandring i disse
forvirrede Forhold.
Idet Ædelstene og Halv-Ædelstene i Nutidens Betydning nu er
omtalte, vil det være paa sin Plads at meddele noget om, hvorledes
man i de svundne Aarhundreder tænkte sig disse Mineraler dan-
nede i Jorden. Vi møder her de mærkelige Idéer om de ædle Stenes
Liv, Modning o. s. v.
Fra det 16. Aarhundrede gik der til Efterkommerne højst for-
underlige Anskuelser i Arv angaaende de ædle Stenes Stilling i
Naturen. Hieronymus Cardanus* 2) mener, at Stenene ikke
blot lever, men at de ogsaa er underkastede Sygdom og Alderdom
og sluttelig Døden. Naar Magneten (herculeus lapis) bliver gammel,
kan den ikke mere tiltrække Jærnet. Naar farvede Ædelstene ældes,
mister de deres Farve. Altsammen, mener Cardanus, Tegn paa,
J) J. L. Frisch: Mvsei Hoffmanniani petrefacta et lapides... Halle. 1741. 4°
pag. 110 nævner blandt Jaspis-Arter: Malachit. — Kriiniz taler (Neues
Hamburgisches Magazin IV 1768. 8° pag. 406) om Malachit „unter welcher
Benennung bald straliches und eine Politur annehmendes Kupfergriin
(Knospen), bald eine Jaspisart, bald einige Chrysocollen, vorkommen." —
U. F. B. Bruckmann (Gesammlete und eigene Beyträge zu seiner Ab-
handlung von Edelsteinen. Braunschweig. 1778. 8° pag. 199) taler om
„dem wahren Malachit oder derben Kupfergriin" og „dem Malachite
corneo oder jaspisartigen Malachit*
2) Hiero n. Cardanus: De svbtilitate libri XXI. Norimb. 1550. in Folio,
pag. 163: „Neque solum uiuunt, sed morbos & senectutem, & post etiam
mortern patiuntur."