Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
22 Udtalelser ikke det 17. Aarhundrede; men der er ingensomhelst Grund til at antage, at Anskuelserne paa dette Omraade skulde være meget anderledes i 1762 end f. Ex. i 1662. Man vil da ogsaa finde, at i det 17. Aarhundrede tillægges der Malachiten omtrent samme mærkelige Egenskaber som Tyrkisen, — hvorom nærmere i det følgende. Forøvrigt er ogsaa Malachiten selv et slaaende Exempel paa, hvor vaklende de ældre Tiders Nomenclatur var. Endnu i det 18. Aarhundrede nævnes flere forskellige Malachiter, hvoraf kun én var den virkelige Malachit, de andre Jaspis’er og andre Mineraler *). — Først da den kemiske Mineral-Systematik mod det 18. Aarhundrede» Slutning vandt Fremgang, kunde der indtræde en Forandring i disse forvirrede Forhold. Idet Ædelstene og Halv-Ædelstene i Nutidens Betydning nu er omtalte, vil det være paa sin Plads at meddele noget om, hvorledes man i de svundne Aarhundreder tænkte sig disse Mineraler dan- nede i Jorden. Vi møder her de mærkelige Idéer om de ædle Stenes Liv, Modning o. s. v. Fra det 16. Aarhundrede gik der til Efterkommerne højst for- underlige Anskuelser i Arv angaaende de ædle Stenes Stilling i Naturen. Hieronymus Cardanus* 2) mener, at Stenene ikke blot lever, men at de ogsaa er underkastede Sygdom og Alderdom og sluttelig Døden. Naar Magneten (herculeus lapis) bliver gammel, kan den ikke mere tiltrække Jærnet. Naar farvede Ædelstene ældes, mister de deres Farve. Altsammen, mener Cardanus, Tegn paa, J) J. L. Frisch: Mvsei Hoffmanniani petrefacta et lapides... Halle. 1741. 4° pag. 110 nævner blandt Jaspis-Arter: Malachit. — Kriiniz taler (Neues Hamburgisches Magazin IV 1768. 8° pag. 406) om Malachit „unter welcher Benennung bald straliches und eine Politur annehmendes Kupfergriin (Knospen), bald eine Jaspisart, bald einige Chrysocollen, vorkommen." — U. F. B. Bruckmann (Gesammlete und eigene Beyträge zu seiner Ab- handlung von Edelsteinen. Braunschweig. 1778. 8° pag. 199) taler om „dem wahren Malachit oder derben Kupfergriin" og „dem Malachite corneo oder jaspisartigen Malachit* 2) Hiero n. Cardanus: De svbtilitate libri XXI. Norimb. 1550. in Folio, pag. 163: „Neque solum uiuunt, sed morbos & senectutem, & post etiam mortern patiuntur."