Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
at Stenene har Liv, hvilket ogsaa viser sig derved, at Stene, som
er skaarne ud af Fjældet, voxer x).
Ganske vist stod disse Udtalelser af Cardanus ikke upaatalte.
S c a 1 i g e r 2) kritiserer dem stærkt og siger bl. a., at Stenenes Bleg-
nen ikke kan tages for et Tegn paa deres Liv; thi ogsaa Malerier,
som dog ingen vil kalde levende, blegner eller falmer. Og naar
Cardanus paastaar, at Stene, huggede ud af Fjældet, voxer, fordi
de er levende, hvorfor — siger Seal i ger — ser vi da ikke f. Ex.
Ædelstenene i Fingerringene voxe? Ogsaa disse maatte jo dog give
Livstegn fra sig.
Saa rigtigt end dette lyder, behøvede det dog ikke at overbevise
Datidens Mennesker 3). Thi der var andre Iagttagelser, som syntes
at bevise ogsaa de ædle Stenes Liv og Væxt. Naar Garcias ab
Horto4) paastaar, at Diamanter paa 2 eller 3 Aars Tid kan udvikle
sig i Jordskorpens øverste Lag i Diamantgruberne, fra hvilke man
har opsamlet alle de Diamanter, der var at finde, saa kan dette ikke
undgaa at have staaet for Samtiden som Bevis paa en Art Liv hos
disse Stene. De ligesom spirede af Kim i Jordskorpen. Var
man ikke overbevist om Diamantens Liv ved denne Beretning,
kunde der henvises til R u e u s 5), som fortæller om nogle Diamanter,
fra hvilke der Tid efter anden voxede andre ud. Saa fabelagtigt end
J) Card anu s 1. c. pag. 163: „ ... crescunt & hac de causa lapides excisi,
quoniam uiuunt". — Her tænkes dog vistnok nærmest paa de grovere
Stenes (Kalkstenes etc.) Vækst. GiacintoGimma (Delia storia naturale
delle gemme. 1. Napoli. 1730. 4° pag. 81 ff.) omtaler dette sidste ret
udførligt. Det forbigaas her, da det ikke vedrører de ædle Stene. G i m m a
fremdrager ogsaa Cardanus’ Anskuelser om Stenenes Liv. (1. c. pag. 73.)
2) JuliusCæsarScaliger: Exotericarum exercitationvm liber qvintvs deci-
mvs De svbtilitate, ad Hieronymvm Cardanvm. Lvtetiae. 1557. 4° Blad 173v.
8) Det skal dog ikke forties, at nu og da toges, ogsaa i ældre Tid, Stenenes
„Liv“ og „Død“ symbolsk: „Die Mortification oder tödtung der Edlenge-
steinen vnd Corallen ist / dass man sie calcinir, sublimir...“ hedder det
efter Paracelsus hos Khun rath: Medulla destillatoria... Hamburg.
1638. 4 ° 1. Theil pag. 129.
9) Garcias abHorto: Aromatvm, et simplicivm aliqvot medicamemtorvm
apvd Indos nascentivm historia. Antverpiae. 1574.8° pag. 177: „Sed miraculi
instar id mihi videtur, huiusmodi gemmas [o: Diamantes], quæ altissime
in terræ visceribus multisque annis perfici debebant, in summo feré solo
generari & duorum aut trium annorum spacio perfici. Nam si in ipsa fodina,
hoc anno, ad cubiti altitudinem fodias, Adamantes reperies. Post biennium
rursus illic excauato, ibidem inuenies Adamantes. ..“
8) Franciscus Rueus: De gemmis aliqvot.... Tiguri. 1566. 8° pag. 4.