Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

23 at Stenene har Liv, hvilket ogsaa viser sig derved, at Stene, som er skaarne ud af Fjældet, voxer x). Ganske vist stod disse Udtalelser af Cardanus ikke upaatalte. S c a 1 i g e r 2) kritiserer dem stærkt og siger bl. a., at Stenenes Bleg- nen ikke kan tages for et Tegn paa deres Liv; thi ogsaa Malerier, som dog ingen vil kalde levende, blegner eller falmer. Og naar Cardanus paastaar, at Stene, huggede ud af Fjældet, voxer, fordi de er levende, hvorfor — siger Seal i ger — ser vi da ikke f. Ex. Ædelstenene i Fingerringene voxe? Ogsaa disse maatte jo dog give Livstegn fra sig. Saa rigtigt end dette lyder, behøvede det dog ikke at overbevise Datidens Mennesker 3). Thi der var andre Iagttagelser, som syntes at bevise ogsaa de ædle Stenes Liv og Væxt. Naar Garcias ab Horto4) paastaar, at Diamanter paa 2 eller 3 Aars Tid kan udvikle sig i Jordskorpens øverste Lag i Diamantgruberne, fra hvilke man har opsamlet alle de Diamanter, der var at finde, saa kan dette ikke undgaa at have staaet for Samtiden som Bevis paa en Art Liv hos disse Stene. De ligesom spirede af Kim i Jordskorpen. Var man ikke overbevist om Diamantens Liv ved denne Beretning, kunde der henvises til R u e u s 5), som fortæller om nogle Diamanter, fra hvilke der Tid efter anden voxede andre ud. Saa fabelagtigt end J) Card anu s 1. c. pag. 163: „ ... crescunt & hac de causa lapides excisi, quoniam uiuunt". — Her tænkes dog vistnok nærmest paa de grovere Stenes (Kalkstenes etc.) Vækst. GiacintoGimma (Delia storia naturale delle gemme. 1. Napoli. 1730. 4° pag. 81 ff.) omtaler dette sidste ret udførligt. Det forbigaas her, da det ikke vedrører de ædle Stene. G i m m a fremdrager ogsaa Cardanus’ Anskuelser om Stenenes Liv. (1. c. pag. 73.) 2) JuliusCæsarScaliger: Exotericarum exercitationvm liber qvintvs deci- mvs De svbtilitate, ad Hieronymvm Cardanvm. Lvtetiae. 1557. 4° Blad 173v. 8) Det skal dog ikke forties, at nu og da toges, ogsaa i ældre Tid, Stenenes „Liv“ og „Død“ symbolsk: „Die Mortification oder tödtung der Edlenge- steinen vnd Corallen ist / dass man sie calcinir, sublimir...“ hedder det efter Paracelsus hos Khun rath: Medulla destillatoria... Hamburg. 1638. 4 ° 1. Theil pag. 129. 9) Garcias abHorto: Aromatvm, et simplicivm aliqvot medicamemtorvm apvd Indos nascentivm historia. Antverpiae. 1574.8° pag. 177: „Sed miraculi instar id mihi videtur, huiusmodi gemmas [o: Diamantes], quæ altissime in terræ visceribus multisque annis perfici debebant, in summo feré solo generari & duorum aut trium annorum spacio perfici. Nam si in ipsa fodina, hoc anno, ad cubiti altitudinem fodias, Adamantes reperies. Post biennium rursus illic excauato, ibidem inuenies Adamantes. ..“ 8) Franciscus Rueus: De gemmis aliqvot.... Tiguri. 1566. 8° pag. 4.