Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

25 benægter rent ud, at de ædle Stene dør. Men samtidig er det denne sidste Forfatters Mening, at de „ufuldkomne Stene" undergaar en Forandring, som kan kaldes Døden. De opløses og falder hen til Støv: „derfor kan man sige, at saadanne Stene dør, ligesom alt andet levende i Naturen". En poetisk Betragtning af Forvitringsfænomenerne, — intet andet, vil man maaske her indvende. Men dog — kan man svare, — en Tanke, om at ogsaa for i hvert Fald visse Dele af Stenriget gælder det: af Støv og til Støv: Liv og Død. Maaske er denne Tanke ikke ganske hendød endnu, men har blot forladt de mere oplystes Kreds og lever nu videre hos Almuen. Flere Gange har jeg, dengang jeg berejste Jylland som Geolog i Hedeselskabets Tjeneste, maattet besvare et Spørgsmaal om, hvorvidt det var sandt, saaledes som Folk paastod det, at Kampestenene voxede sig store i Jorden, for sluttelig en Dag at vise sig paa Over- fladen. Nogen direkte Udtalelse om, at saadanne Stene ansaas for at have Liv, har jeg dog ikke hørt. Men hvornaar saa man livløs Genstand voxe? vil den naturvidenskabeligt lidet skolede spørge. Har ikke Stenen, der — sønderslaaet — viser sig at være voxet, ved at Lag lagdes paa Lag, for den ukyndige og flygtige Betragtning en stor Lighed med Træstammen, der som Resultat af sin Væxt viser Aarringe? Det synes mig ikke umuligt, at Forestillingen hos Nutidens Al- mue om Kampestenenes Væxt i Jorden og de ældre Aarhundreders Tro paa, at f. Ex. Diamant voxede af „Kim" i Gruberne, naar alt kommer til alt har det samme Grundlag: en mere eller mindre be- vidst Tro paa, at ogsaa Stenene er i Besiddelse af en Slags Liv. — — Det være sig nu, som det vil, med det 17. Aarhundredes og tilgrænsende Tidsrums Tanker om Stenenes Liv. Vi vil nu vende os til en Betragtning af de Forestillinger, man navnlig i det 17. Aarhundrede gjorde sig om, hvorledes Ædelstene og Halv-Ædelstene (i Nutids Betydning) dannedes i Fjældet, hvad enten det nu var en Livsproces eller ikke. „At Stenene bestaar afVand, er paalideligt nok .. . Det bekræfter Bjærgkrystallen, som i ingen anden Henseende afviger fra Is end