Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

26 ved Haardheden", siger Ettm filler1), omend ikke uimodsagt2 *). Men hvorledes Vandet blev til Stene, der var haarde, om de end havde Vandets Gennemsigtighed, derom havde man kun uklare Fore- stillinger. I Reglen hjalp man sig ud over Spørgsmaalet ved at sige, at det skyldtes en „stendannende Saft" (succus lapidescens) 8), der formodedes at sive gennem Jordlagene. Naar da en Sten f. Ex. en Smaragd var dannet i Jordens Skød, troede man, at den sad og ganske langsomt modnedes4). Man brugte ligefrem dette Udtryk: „Smaragderne modnes", siger Niere ro- ber g5 * *), „først er de vandklare, efter nogen Tids Forløb begynder ’) Mich. Ettmiillerus: Opera pharmaceutico-chymica. Lugd. 1686. 4° pag. 12: „Lapides constare ex [o: aqua] verissimum est... Hoc confirmat crystallus, qui in nulla re differt å glacie, nisi duritie." 2) F. Ex. Boetius de Boot: Gemmar. & lap. hist. 3. ed. 1647. 8° pag. 25 ff. *) Om Succus lapidescens kan f. Ex.efterses: Daniel Sennertus: Epitome natvralis scientiæ. Francof. 1650. 8°. pag 420. 4) Det var en gammel Anskuelse, at en saadan Modning ogsaa fandt Sted for de ædle Metallers Vedkommende: „Hieher gehört nun das gemeine zeugnuss vnser Bergleut / wenn sie in einen schönen wissmat erschlagen I pflegen sie zu reden / wir sind zu fri! kommen / damit sie bekennen I wenn dise bergart lenger im bergfewer gestanden I so were gut silber drauss worden." Johann Mathesius: Bergpostilla I oder Sarepta. Nurnberg 1578, in Folio, Blad 36 r. — Det hedder altsaa her, at Me- tallerne (Mineralerne) skulde forblive i Bjerget for at opnaa „Modenheden". Tog man dem for tidligt ud, blev den hele Udvikling standset, hedder det senere hos en anden Forfatter: „Eben wie einer schwangeren Frauen / derer die Geburth vor der Zeit abgegenommen wiirde / die wiirde schwerlich / oder doch die Frucht mit dem Leben davon kommen. Oder so ein' Samen in die Erde gesäet I und man solehen ehe er erwachsen / wieder herauss nimbt/ worauss notwendiger weise nichts werden kann...“ (Joh. Gerhard Leursen: Chymischen Schau- platzes Vortrab. Frankf. a. M. 1681. 4° pag. 28) — Om Metallernes Modning haves en Dissertation af en vis Interesse for dansk Videnskab, nemlig Theophilus Pistorius: Tractatus physiologicus’ de me- tallis ... conscriptus in florentissimå & Regiå Danorum, quæ est Hafniæ Academiå ... Hafn. [1624]. 5)JohannesEvsebiusNierembergius: Historia naturae, maxime pere- grinae. Antv. 1635. in Folio pag. 373: „Smaragdi matureseunt. Prius albi sunt, post tempus incipiunt quadam parte virescere. Viriditas inde serpit, vsquequo totum calculum occupet. Inueniuntur immaturi, qui partim virides, partim subfusci".